NY FILM I SCALA GUDHJEM: HAN REDDEDE 669 JØDISKE BØRN FRA GAS-KAMMERET
ONE LIFE: Det er et kapløb med tiden, da den britiske børsmægler Nicky Winton ankommer til Prag lige før starten på Anden Verdenskrig. Han blev opfordret til at komme til det tyskbesatte Sudeterland i december 1938, hvor han mødte nogle af sine venner, som hjalp jødiske flygtninge, som levede under horrible forhold efter at nazisterne havde annekteret landet.
England var et af de få lande, som tog imod flygtninge. Heri indgik det såkaldte ’kinderprogram’, hvor uledsagede jødiske børn under 17 år kunne komme til England, hvis der var en værtsfamilie. Et tilsvarende program fandtes ikke for Tjekkoslovakiet, hvor truslen om tysk besættelse var overhængende.
Winton organiserede derfor fra Prag et tilsvarende tjekkisk kinderprogram, som krævede gode forhandlingsevner og penge. Den første transport med tog på 20 jødiske børn forlod Prag få timer før Nazityskland besatte Tjekkoslovakiet i marts 1939.
Det lykkedes Winton at få organiseret yderligere otte transporter, som måtte krydse Tyskland inden de kom til Hollands kyst, hvor børnene blev sejlet til England. I alt blev 669 børn reddet.
Efter Tysklands overfald på Polen 1. september 1939 stoppede disse transporter endegyldigt, fordi Tyskland lukkede alle grænser. Et sidste tog med 250 jødiske børn kom aldrig frem.
Næsten alle reddede børn var forældreløse ved krigens afslutning, fordi deres forældre var dræbt af nazisterne. Mange af dem blev i England, andre vendte tilbage til Tjekkoslovakiet. Endnu andre udvandrede til Israel, Australien eller USA. Børnene er i dag ældre mennesker, men kalder stadig sig selv ’Wintons børn’.
ONE LIFE
vises i Scala Gudhjem
torsdag 20. juni til og med onsdag 26. juni 2024.
Hver aften 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 110 minutter.
Censur: 11+.
En Biografklub Danmark Film.
DEN 31. OKTOBER 1948 giftede Winton sig med den danskfødte sekretær Grete Gjelstrup. Det skete i Vejle. Han havde mødt hende gennem sit arbejde for flygtningeorganisationer. Efter krigen omtalte Nicholas Winton aldrig selv sin humanitære indsats, men i 1988 fandt hans kone en scrapbog med navne, billeder og papirer, som fortalte hvorledes Wintons indsats havde frelst disse børn fra holocaust. Modstræbende accepterede han, at hans kone gik videre med sagen, hvorefter BBC producerede en udsendelse om hans indsats.
Halvtreds år senere – i 1988 – plages Nicky af en vedvarende skyldfølelse over de børns skæbne, som han ikke kunne bringe i sikkerhed i England. Først da han deltager i et tv-program, hvor han bliver overrasket af nogle af de overlevende børn – nu voksne – kan han langt om længe finde ro i den sorg og skyld, som han har båret med sig gennem fem årtier.
Filmen er baseret på bogen ‘If It’s Not Impossible…’, der er skrevet af Nickys datter, Barbara Winton, der i 2014 blev udgivet i anledningen af Nicky Winstons 105 års fødselsdag. Han døde året efter 106 år gammel.
Film Fakta
ONE LIFE
Instruktion: James Hawes.
Manuskript: Lucinda Coxon og Nick Drake
Forlæg: Roman af Barbara Winton.
Medvirkende: Anthony Hopkins [Nicky Winton], Helena Bomham Carter,Johnny Flynn [den unge Nicky Winton], Lena Olin [Grete Winton], Tim Steed, Daniel Brown, Jirí Simek, Barbora Váchová, Jolana Jirotková, Samuel Himal, Ella Novakova, Matilda Thorpe, Alex Sharp. Romola Garai, Juliana Moska, Michal Skach, Matej Karas, Marton Bednár med flere.
Producere: Ian Canning, Guy Heeley, Joanna Laurie, Emile Sherman med flere.
Musik: Volker Bertelmann.
Foto: Zac Nicholsom.
Klip: Lucy Zucchetti.
Casting: Lucy Amos og Nina Gold.
Kostumer: Joanna Eatwell.
Makeup og hår: Jean Carlos de Blas, Linda Eisenhamerova, Karen Hartley, Fiona Matthews, Zoe Whitaker, Rick Strickland med mane flere.
Special effects: Chris Reynolds.
Stunts: Jan Blahák og Marek Brichcin.
Instruktørens assistent: Elene Omura.
Covid-tester: Elenora Wright.
Produktion: See-Saw Films, MBK Productions og BBC Film.
Dansk distribution: Nordisk Film Distribution.