NY FILM I SCALA GUDHJEM: HVOR LÆNGE KAN MAN HAVE DET HYGGELIGT?

Disse syv venner mødes i et idyllerisk sommerhus til god mad og rigeligt rødvin. Der skal hygges, men … Foto©Scanbox.

 HYGGE:  Vi er rigtig gode til at hygge os i Danmark. Mange lande er blevet interesseret i begrebet. De vil åbenbart også gerne have lidt af denne danske specialitet ind i hverdagen. Således er der de senere år udkommet flere engelsksprogede bøger, der prøver at forklare, hvad hygge er, og hvordan man kan skabe den.

Denne nye, danske komedie hedder HYGGE, men handler ikke om hygge – eller rettere: Oplægget er hygge, men det kan man selvfølgelig ikke bygge en hel spillefilm op på. Derfor bliver hyggen hurtigt overstået, da en af festdeltagerne foreslår en lidt speciel selskabsleg. Alle skal lægge deres mobiler på bordet. Hver gang der modtages en sms eller en mail, skal den læses op. Så kan det nok være, at der bliver skruet ned for hyggen, efterhånden som der tikker meddelelser ind.

Filmen er instrueret af islandske Dagur Kári. Han er født 12. december 1973 i Paris af islandske forældre. Familien flyttede tilbage til Island, da Dagur var tre år gammel. Han blev færdiguddannet på Den Danske Filmskole i 1999 med afgangsfilmen ’Lost Weekend’, der vandt 11 internationale priser. I 2006 modtog han Carl Th. Dreyer Prisen som anerkendelse for en fremragende kunstnerisk indsats.

Dagur er lidt af en multi-kunstner. Han har ikke alene været med til at skrive manuskriptet og instrueret, men såmænd også taget sig af musikken.

HYGGE
vises i Scala Gudhjem
fredag 27. oktober til og med onsdag 1. november.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 100 minutter.
Censur: 7+

LÆG MÆRKE TIL at filmen har premiere om fredagen, hvor det normalt er om torsdagen. Det skyldes, at torsdag 26. oktober 19:15 inviterer Østerlars Menighedsråd til foredrag i Scala. Det er den kendte præst fra Nyboder – KATHRINE LILLEØR – der genfortæller H. C. Andersens eventyr. Billet købes ved indgangen. Den koster 150 kroner.

Biografklub Danmark Film

FilmFakta
HYGGE
Instruktion: Dagur Kári.
Manuskript: Dagur Kári og Mads Tafdrup.
Idé: Paolo Genovese.
Medvirkende: Sofie Torp, Jesper Groth, Olivia Joof Lewerissa, Eero Milonoff, Thue Ersted Rasmussen, Raghild Kaasgaard, Omar Shargawi, Robert C., Kristin Kristjánsdóttir, Joachim Fjelstrup, Andrea Heick Gadeberg, Nicolai Jørgensen, Reet Garg, Lars Arvad, Thomas W. Gabrielsson, Stella M. Hertz, Tobias Stender, Gaja med flere.
Producere: Bylgja Aegisdottir, Eva Jakobsen, Mikkel Jersin, Thor Sigurjonsson med flere.
Musik: Dagur Kári.
Foto: Nicolai Lok.
Klip: Mads Michael Olsen og Kasper Schultz Simonsen.
Casting: Anja Philip.
Produktion Design: Rikke Tvillum.
Kostyme Design: Helga Rós Hannam.
Makeup: Kristin Kristjánsson og Louise Weiland.
Lokationsspejder: Martin Bagger.
Grafisk Design: Danni Riddertoft.
Produktion: Scanbox Entertainment Production, Snowglobe Films, Akkeri Films, Beo Post, Blond Indian Film, Supersonic, Trickshot og Zik Zak Filmworks.
Dansk distribution: Scanbox.