NY FILM I SCALA GUDHJEM: KVINDER SØGER MIRAKLER
THE MIRACLE CLUB: Det handler om fire engelske kvinder, der søger mirakler. Derfor tager de til den sydfranske by Lourdes, som er verdenskendt for sine mirakuløse helbredelser og er et af katolikkernes største valfartssteder i verden. Historien om denne hellige by er sådan her:
Indtil vinteren 1858 var Lourdes en upåagtet lille by ved foden af de franske Pyrenæerne. Men så skete noget skelsættende. Den 14-årige fattige bondepige Bernadette Soubirous så ved flere lejligheder Jomfru Maria åbenbare sig i Massabielle-grotten, der dengang lå i udkanten af byen. Jomfru Maria lod en kilde udspringe i Grotten, med vand der stadig den dag i dag flyder ud til alle pilgrimme.
Det er kildevandet, som har gjort Lourdes til Europas største pilgrimssted. Seks millioner mennesker valfarter hvert år til byen, hvor den hellige Jomfru Maria lod en kilde springe frem af klippen i 1858. Kort efter begyndte de første beretninger om mirakuløse helbredelser at lægge grunden til Lourdes’ berømmelse. Siden er 66 helbredelser blevet anerkendt af Den Katolske Kirke som mirakler, og modtagelsen af syge og handicappede er fortsat kernen i Lourdes.
To modtagecentre med tilsammen godt 1.500 senge tilbyder både sjælesorg og medicinsk pleje til de 60.000 syge, som hvert år besøger Lourdes. Rullestole og bårer fylder godt i de daglige processioner foran Immaculée-Conception Basilikaen, hvoraf den ene afsluttes med en særlig velsignelse af de syge. Der live-streames fra Grotten på https://lourdesvalfart.dk/
Maggie Smith er en af de fire kvinder, der tager til Lourdes. Hun er en af de helt store skuespillere i England og kendt af filmnørder verden over. Hun er 88 år gammel og har en imponerende rolleliste bag sig. Især blev hun nok allemest kendt som Minerba McGonagall i Harry Potter-filmene. Hun har modtaget Oscar-statuette for både en hovedrolle og en birolle, og derudover priser fra rigtig mange filmfestivaler verden over.
THE MIRACLE CLUB
vises i Scala Gudhjem
torsdag 12. oktober + 14. oktober til og med onsdag 18. oktober.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 91 minutter.
Censur: Tilladt for a
Læs om særarangementet 13. oktober:
FILM OG DEBAT I SCALA GUDHJEM: BLOMSTER I BLODET
9. oktober 2023
Der forelå ingen anmeldelser ved denne blogs deadline.
THE MIRACLE CLUB
Instruktion: Thaddeus O’Sullivan.
Mauskript: Joshua D. Maurer, Timothy Prager og Jimmy Smallhome.
Medvirkende: Maggie Smith [Lily Fox], Laura Linney, Kathy Bates, Mark O’Halloran, Niali Buggy, Stephen Rea, Branda Fricker, Rose Henderson, Amélie Kiki McCormack, Sean O’Callaghan, Agmes O’Cassey, Mark McKenna, Hazel Doupe, Lesley Conroy, Noel Gaskin, Shauna Higgins, Fionnuale Murphy, Eric D. Smith med flere.
Producere: Larry Bass, Chris Curling, Aaron Farrell, John P. Gleeson, Joshua D. Maurer, Oisin O’Neill, Alixandre Wittin med flere.
Musik: Edmund Butt.
Foto: John Conroy.
Klip: Alex Mackie.
Casting: Maureen Hughes.
Kostyme design: Judith Williams.
Hår designer: Eileen Buggy med flere.
Makeup design: Sharon Doyle med flere.
Stunts: Aoife Byrne, Helen O’Dea og Lara Serviollie.
Produktion: Zeohyr Films, City Films Entertainment, Ingenious Media, Embankment Films, BCP Asset Management, City Fims og ShinAwill Productions.
Dansk distribution: Scanbox.