NY FILM I SCALA GUDHJEM: MALOU HADER JULEN

Gårdnissen Niels [Lars Ranthe] er ikke en helt almindelig nisse. Faktisk er han sådan lidt psyko. Foto©AngelFilms.

 MALOUS JUL:  Ingredienserne er lidt utraditionelle for en i hvert fald dansk julefilm. ’Malous Jul’ handler om pigen Malou, der kommer i familiepleje lige op til jul. Plejeforældrene er vilde med jul, men det er Malou ikke. Hun hader jul. Og så bliver det jo ikke bedre af, at gårdnissen – der både er livsfarlig og et værre grødhoved – vil gøre alt for at få jule-haderen Malou smidt væk fra gården.

Men alt ender selvfølgelig godt.

’Malous Jul’ er også anderledes på den måde, at Medierådet fraråder filmen for børn under 7 år. Som de skriver: Filmen har en varm og rolig grundstemning, som imidlertid flere gange brydes af mild dramatik og let uhygge.

Bortset fra dét, synes anmelderne, at det er en rimelig god film. Som Politikens Kim Skotte skriver: Den tør lidt mere end de fleste danske julefilm, og så er det uden stor ståhej blevet Claus Bjerres bedste film.

MALOUS JUL
vises i Scala Gudhjem
fra fredag 11. december til og med søndag 13. december
Hver dage 16:15

Biografcafeen åbner 15:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 88 minutter
Censur: Frarådets mennesker under 7 år.

PS: Der er også film 19:15: RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE
Se omtalen 10. december.

Anmelderne overgiver sig alligevel:

Claus Nygaard Petersen, filmmagasinet Ekko: MALOUS JUL er så spydig, at selv den hårdeste julehader må trække på smilebåndet og overgive sig til psyko-nisser og æbleskiver. Glædelig ‘fåking’ jul!
4 stjerner ud af 6.

Anita Brask Rasmussen, Information: Det er en utraditionel julefilm, der dog stadig ikke styrer uden om juleklicheer, som at det kræver en stråtækt landsby at opdrage et barn.

Kim Skotte, Politiken: Man kan frygte, at en julefilm om en tvær teenager vil have svært ved at finde sig publikum. På den anden side er det jo fint, at man selv i en så formularisk genre som julefilm vover pelsen med en film uden de store segmentanalyser. MALOUS JUL tør lidt mere end de fleste danske julefilm, og så er det uden stor ståhej blevet Claus Bjerres bedste film. 3 hjerter ud af 6.

Film Fakta
MALOUS JUL
International titel: Malou’s Christmas
Instruktion: Claus Bjerre
Medvirkende: Karla My Nordquist [Malou], Jytte Kvinesdal, Ulver Skuli Abildgaard, Lars Ranthe med flere
Produktion: Anders Berthelsen
Manuskript: Claus Bjerre og Frederik Meldal Nørgaard
Fotografi: Martin Top Jacobsen
Klip: Søren Ottosen
Musik: Simon Ravn
Casting: Gro Terp
Scenografi: Peter de Neergaard
Land: Danmark
Produktionsår: 2020
Produktion: Ja Film
Dansk distribution: Angel Films.