NY FILM I SCALA GUDHJEM: NÅR BØRNENE ER VED AT TAGE LIVET AF EN

Marlo [Charlize Theron – th] får uventet hjælp fra den nye  barnepige Tully [Mackenzie Davis]. Foto©Scanbox.

EN MOR HAR netop født sit tredje barn og får ikke meget hjælp på hjemmefronten af sin travle mand. Hun har brug for assistance, så da hendes velhavende bror tilbyder at betale en barnepige, der kan tage over om natten, siger hun ja-tak. Det er SÅ godt, at det måske er for godt til at være sandt. Mor Marlo [Charlize Theron] og barnepigen Tully Mackenzie Davis] danner et nært bånd i de sene nattetimer. Marlo betror sig til Tully, fortæller om den zombie-tilstand, hun befinder sig i. Hvordan dagene flyder sammen.

TULLY vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 14. juni til onsdag 20. juni
Hver aften 19.15.
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 96 minutter
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Bestil eller køb billetter på www.scalagudhjem.dk

De danske anmeldere var temmelig begejstrede:

Joakim Grundahl, Politiken: Jason Reitman rammer tonen fra JUNO i sin film om eksistensens tunge tråd fortalt gennem en træt mor til tre. Og Charlize Theron er fænomenal.
5 ud af 6 hjerter

Louise Kidde Sauntved, Berlingske Tidende: Det lyder som lidt af et paradoks, at det lette og det tunge kan sameksistere i en film, men det lykkes – takket være en stor nænsomhed og et bundærligt manuskript.
4 ud af 6 stjerner

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Det er, fordi Diablo Cody og Jason Reitman giver plads til kompleksiteterne og de knap så billedskønne dele af (forældre)tilværelsen, at TULLY bliver så elskelig en film.
4 ud af 6 stjerner

Bo Green Jensen, Weekendavisen: Cody og Reitman har en helt særlig tone, som balancerer humor og alvor perfekt. Der er glæde i desperationen og omvendt.

Christian Monggaard, Information: Den på en gang rørende og morsomme TULLY er tredje del af Jason Reitman og Diablo Codys indfølte, vigtige fortælling om forskellige stadier i et kvindeliv.

Filmfakta
TULLY
Originaltitel: Tully
Instruktion: Jason Reitman
Medvirkende: Charlize Theron, Mackenzie Davis, Mark Duplass og Ron Livingston
Produktion: Jason Reitman, Diablo Cody, A.J. Dix, Helen Estabrook, Aaron L. Gilbert, Beth Kono, Mason Novick, Charlize Theron
Manuskript: Diablo Cody
Fotografi: Eric Steelberg
Klip: Stefan Grube
Scenografi: Anastasia Masaro
Musik: Rob Simonsen
Land: USA
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Scanbox