NY FILM I SCALA GUDHJEM: NÅR FAR SKIFTER KØN

Farmand Thomas efter han er blevet til Agnete [Mikkel Boe Følgaard] med døtrene Caroline [Rigmor Ranthe] og Emma [Kaya Toft Loholt]. Foto©NordiskFilm.

 EN HELT ALMINDELIG FAMILIE:  Denne nye danske film ligger helt i tråd med den debat, der hersker lige nu: Hvor mange køn findes der ud over hun- og hankøn? Ifølge debatten langt over ti – og måske helt op til tyve. Det er lige til at blive rundtosset af. Men EN HELT ALMINDELIG FAMILIE fokusere blot på det, at være transkønnet.

Transkønnet eller transperson er betegnelser om personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det biologiske køn, de blev født som, og som eventuelt har et ønske om at skifte køn.

Ægteparret Thomas og Helle med pigerne Emma og Caroline er tilsyneladende en helt almindelig familie, lige indtil farmand fortælle, at han er transkønnet. Han ønsker fremover, at agere som kvinde. Det vender selvfølgelig op og ned på alting. For kan Thomas – der nu hedder Agnete – stadig være en lige så stor del af familien? Og kan man overhovedet være far, når man faktisk er en kvinde?

Filmen bygger på instruktøren Malou Reymanns egne erfaringer med en far, der skiftede køn.

Et familiedrama, der har begejstret filmanmelderne, og som Kristian Lindberg fra Berlingske udtrykker sig: ”… autenciteten mærkes i hvert minut af filmens usensationelle beskrivelse af transkønnethed” og belønningen er 5 stjerner ud af 6.

EN HELT ALMINDELIG FAMILIE fik prisen BIG SCREEN AWard ved filmfestivalen i Rotterdam. Den uddeles af en publikumsjury, der vælger netop den film, som de mener skal have muligheden for at få en endnu større udbredelse end på festivalen. Prisen indebærer nemlig, at filmen garanteres en bred distribution i de hollandske biografer samt på hollandsk publice service-tv, NPO.

EN GANSKE ALMINDELIG FAMILIE
vises i Scala Gudhjem
fra mandag 1. juni til og med onsdag 3. marts
Hverdage 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 93 minutter
Censur: Tilladt for alle, men frarådes mennesker under 7 år.

Anmelderne var temmelig begejstrede:

Kim Skotte, Politiken: … et genkendeligt og temmelig gribende hverdagsdrama om, hvordan man som barn og voksen skal tackle det, når spillets regler uden varsel laves om. 4 hjerter ud af 6.

Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten: Reymann har absolut gehør i forhold til at skildre barnets oplevelse af verden, og det gør EN HELT ALMINDELIG FILM til et af de allerbedste danske familiedramaer længe. 5 stjerner ud af 6.

Katrine Hornstrup Yde, Information: At der kan komme noget så ægte rørende ud af sådan en dramakønskomedie gør Malou Reymann til en ny dansk instruktørstjerne.

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: Nogle vil måske savne et par forklaringer undervejs, men jeg kan egentlig meget godt lide, at filmen bare lægger kortene på bordet, og lader det være op til tilskueren selv at samle stikkene op. En yderst overbevisende debut. 4 stjerner ud af 6.

Thomas Brunstrøm, B.T.: Filmen er i det hele taget utroligt rørende og giver fine bud på, hvordan en familie kan være mange ting, og interessante vinkler på, hvor meget forældres beslutninger påvirker deres børn.
5 stjerner ud af 6.

Samina Jakobsen, filmmagasinet Ekko: Mikkel Boe Følsgaard er fremragende og fuld af smittende kærlighed. Det er skønt at følge hans færd mod at blive en selvsikker kvinde, som tør stå ved, hvem hun er. Desværre leverer manuskriptet ikke den følelsesmæssige mavepuster, man havde håbet på. Det er lige før, at det hele bliver for let. 4 stjerner ud af 6.

Freja Dam, netmediet Soundvenue: Malou Reymanns selvbiografiske debutfilm om at vokse op med en transkønnet far er ualmindeligt autentisk, nuanceret og rørende. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
EN HELT ALMINDELIG FAMILIE
Instruktion: Malou Reymann
Medvirkende: Mikkel Boe Følsgaard, Neel Rønho, Kaya Toft Loholt, Rigmor Ranthe [datter af Lars Ranthe fra ‘Badehotellet], Kristian Halken, Jessica Dinnage, Hadewych Minis med flere
Produktion: Matilda Appelin og Rene Ezra
Manuskript: Malou Reymann
Fotografi: Sverre Sørdal
Klip: Ida Bregninge
Scenografi: Sabine Hviid og Kristina Kovacs
Land: Danmark
Produktionsår: 2020
Selskab: Nordisk Film Production
Biodistributør: Nordisk Film.