NY FILM I SCALA GUDHJEM: NU ER DYRENE BLEVET RIGTIG LEVENDE

Der er 35 års forskel mellem de to udgaver af LØVERNES KONGE. Nu kan man ikke længere se om figurerne er tegnede eller er rigtige dyr. Foto© Walt Disney Studios Motion Pictures.

 LØVERNES KONGE:  Filmen har været på lærredet før. Det var i 1994. Her fik den en særdeles positiv modtagelse af anmelderne. I 2011 blev den genudgivet i en 3D-version, hvilket samlet har ført til over en million solgte billetter i Danmark. På verdensplan har den indtjent 968.000.000 dollars, som er det højeste for en animationsfilm udgivet i 1990’erne. Filmen modtog den gang fire Oscar-nomineringer, heriblandt tre i kategorien ’Bedste Originale Sang’, hvoraf ‘Can You Feel The Love Tonight’ vandt. Sangene – produceret af Elton John og tekstforfatteren Tim Rice– er også med i den nye udgave, som vil sikkert vælte den gamle box-office-rekord.

2019-udgaven er stadig animeret, men det er faktisk ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Dyrene fremstår som rigtig levende væsener. Ja, animationsteknikken har nået nye højder.

Filmen udspiller sig i Afrika, hvor løveungen Simba må overvinde adskillige hindringer for at kunne overtage sin fars rolle som konge af løvernes kongerige. Den klassiske historie om sønnen, der skubber farmand af pinden er såmænd inspireret af Shakespeares ’Hamlet’.

LØVERNES KONGE
vises i Scala Gudhjem
torsdag 8. august til og med onsdag 14. august
Hver dag 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 118 minutter
Filmen vises med dansk tale
Censur: 11+.

Anmelderne var både dybt begejstrede og dybt frustrerede:

Lise Ulrich, netmediet Soundvenue: Jon Favreaus formidable live-action-savannefest får det simpelthen til at føles som om, du oplever historien på ny – og dét er den fornemmeste ros, et Disney-remake kan få.
6 stjerner ud af 6

Kim Skotte, Politiken: … det virkelig problematiske og lettere kedsommelige ved den ubetinget bragende flotte nye udgave af LØVERNES KONGE er, at man simpelthen mangler et godt svar på spørgsmålet: ”Hvorfor?” 3 hjerter ud af 6

Sarah-Iben Almbjerg, Berlingske: … er  lavet med brug af de mest blærede virtual reality-værktøjer, der har ladet filmholdet bevæge sig rundt inde i det digitale univers, hvor de har tilføjet lyd, lys og bevægelse. Filmen har også så meget overskud, at den både indeholder referencer til den gamle LØVERNES KONGE og til andre Disney-film. Den gør tilmed lidt grin med sig selv. 5 stjerner ud af 6

Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten: Forhåbentlig bliver den loyalt præsenteret sammen med originalen, når den til sin tid finder sit hvilested på streamingtjenesten, så dens mesterlige ophav ikke permanent må vige pladsen for dette teknisk sublime opkog. 3 stjerner ud af 6

Katrine Hornstrup Yde, Information: Disney og Favreau gør egentligt ikke noget særligt for at få os til at se deres store epos med nye briller. Men de minder os dog om, at dyr ikke har Bambi-øjne. Og giver anledning til igen at diskutere et af vestlig kulturs mest populære værker om natur og kultur. Allerede dér er vi nået et stykke.

Morten Vejlgaard Just, B.T.: Aldrig før har computer-animerede løver set så ægte ud – og sjældent har en Disney-film været så livløs.
3 stjerner ud af 6

Patricia Smollerup, Filmmagasinet Ekko: Den nye udgave af LØVERNES KONGE minder én om, hvorfor man faldt pladask for den originale tegnefilm tilbage i 90’erne. 4 stjerner ud af 6.

Film Fakta
LØVERNES KONGE
Originaltitel: The Lion King
Instruktion: Jon Favreau
Produktion: Jon Favreau, Karen Gilchrist og Jeffrey Silver
Manuskript: Jeff Nathanson, Brenda Chapman
Fotografi: Caleb Deschanel
Klip: Adam Gerstel og Mark Livolsi
Scenografi: James Chinlund
Musik: Hans Zimmer
Land: USA
Produktionsår: 2019
Selskab: Walt Disney Pictures og Fairview Entertainment
Biodistributør: Walt Disney Studios Motion Pictures.