NY FILM I SCALA GUDHJEM: SANDHEDEN OM MESTERINSTRUKTØREN

For instruktører lige fra Woody Allen til Bille August har Ingmar Bergman været en afgørende inspiration. Foto©SFstudios.

Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen:

I SLUTNINGEN AF sidste århundrede skrev Lars von Trier til 80-årige Ingmar Bergman og forsøgte at overtale ham til at lave en Dogme-film. Den svenske instruktør værdigede ham end ikke et svar.

”Han betød sindssygt meget for mig, det dumme svin,” forklarer Von Trier i den nye dokumentarfilm, der har premiere i anledning af 100 året for Bergmans fødsel.

Bergman, en af efterkrigstidens mest fremtrædende europæiske filminstruktører, betød sindssygt meget for instruktører lige fra Woody Allen til Bille August. Hans værker spænder over næsten 60 år med højdepunkter som ’Det Syvende Segl’ og ’Fanny og Alexander’.

Den anmelderroste dokumentarfilm – med bl.a. fem hjerter i Politiken – tager sit udgangspunkt i 1957, hvor Ingmar Bergman fik sit store gennembrud. 1957 var året, hvor Bergman var allermest produktiv – han lavede to spillefilm, havde premiere på ’Det Syvende Segl’ og ’Ved Vejs Ende’, stod bag fire teateropsætninger, en TV-film, havde seks børn og fire forhold, og der sker samtidig en masse andre vigtige ting i hans liv.

Filmen tegner et ærligt portræt af mesterinstruktøren, og det er altid fascinerende og imponerende, men ikke nødvendigvis smigrende. Her er fx et interview, som aldrig tidligere har været offentliggjort, fordi Bergman fik sat en personlig stopper for det. Interviewet afslører, at den hårde barndom, som Bergman så ofte har fortalt om, i virkeligheden var et forkælet yndlingsbarn.

Filmmagasinet Ekkos dom: Denne film er omgængelig for alle filmhistorieinteresserede, der ønsker at blive klogere på Bergman.

BERGMAN: ET ÅR, ET LIV vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 23. til og med onsdag 29. august
Hver aften klokken 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 117 minutter
Censur: Tilladt for alle
Bestil eller køb billetter på www.scalagudhjem.dk

Filmanmelderne var fra begejstrede til mere end begejstrede:

Kim Skotte, Politiken: ...er et dramatisk kunstnerportræt om omkostningerne ved at satse hele livet på kunsten. 5 hjerter ud af 6.

Jeppe Krogsgaard, Berlingske: ’Bergman – et år, et liv’ ser Ingmar Bergman med gennembrudsåret 1957 som prisme, og frem træder en sublim filmmager – og et alt andet end sublimt menneske. 4 hjerter ud af 6.

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Det er den respektfulde balance i portrættet, der tilbyder publikum et smukt sammenvævet billede af en kompleks mand, der lavede voldsomt bevidsthedsudvidende kunst.
6 stjerner ud af 6.

FILM FAKTA
BERGMAN: ET ÅR, ET LIV
[Bergman: A Year in a Life]
Instruktion: Jane Magnusson
Medvirkende: Ingmar Bergman (arkivoptagelser), Liv Ullmann, Lena Endre, Elliott Gould, Gunnel Lindblom, Mikael Persbrandt, Pernilla August, Gösta Ekman, Jan Troell, Lars von Trier, Thorsten Flinck, Barbra Streisand, Holly Hunter og John Landis
Fortællerstemme: Jane Magnusson
Produktion: Fredrik Heinig, Cecilia Nessen og Mattias Nohrborg
Fotografi: Emil Klang
Klip: Orvar Anklew, Hanna Lejonqvist og Kalle Lindberg
Musik: Jonas Beckman og Lars Kumlin
Land: Sverige og Norge
Produktionsår: 2018
Biodistributør: SF Studios