NY FILM I SCALA GUDHJEM: SKÅL FOR FEMINISTISK VILJESTYRKE

Den gule Enke ageret af Haley Bennett kommer for retten. Det er ulovligt, at drive virksomhed som kvinde, siger de gode mænd. Men sagen får en anden udgang. Foto©UIP.

  DEN GULE ENKE:  Filmen foregår i starten af 1800-tallet og er baseret på den rigtige historie om Barbe-Nicole Clicquot, der efter sin mands død trodsede alle konventioner og overtog driften på deres vinslot – selvom hun møder meget modstand fra samfundet i en mandsdomineret verden. Hun holder nemlig fast på at ville skabe champagne, og bliver sidenhen en af de første kvindelige iværksættere med forretningsimperiet Veuve Clicquot, der stadig findes den dag i dag.

Enken spilles af den 36-årige amerikanske skuespiller. Om hende skriver netmediet Soundvue i positive vendinger: ”I rollen som den pragmatiske enke udviser Haley Bennett et utroligt stoisk intellekt og en uhørt nærhed. Hun ved, hvordan hun kan sno sig omkring de bøvede mænd, som sætter besnærende bånd på al nytænkning gennem embargoer, mansplainende ydmygelser og landegrænser”.

Allerede året efter sin mands død, begyndte Madame Clicquot at arbejde på at løse det problem, at champagne for 200 år siden ofte var en noget uklar og mindre boblende affære, end man kender i dag. Dengang var man nødt til at hælde vinen om for at fjerne bundfaldet, hvilket sjældent lykkedes helt.

Den driftige Madame fik savet huller i en bordplade. I hullerne placerede hun champagneflaskerne med bunden opad, og derefter rystede og drejede hun dem systematisk hver anden eller tredje dag, indtil alt bundfaldet havde samlet sig i flaskens hals. Så dyppes halsen ned i en iskold væske, så indholdet fryser til is, og så kan den lille prop af bundfald fjernes, uden at champagnen fosser ud. Det forhindrer, at vinen mister sine skønne bobler eller kommer i kontakt med ilt, gør vinen dårlig og mindre holdbar.

De fleste kender måske kun navnet på denne ene champagne, men andre er både meget dyrere og måske knap så skarp i smagen. En flaske Gul Enke koster i Danmark knap 500 kroner, mens verdens dyreste – Goût de Diamants – koster såmænd den nette sum af 11 millioner kroner. Den blev introduceret i 2013 af den 29-årige Shammi Shinh. Druen kommer fra 100% Grand Cru druer dyrket på en 8 hektar enkeltmark i Ogier af Chapuy-huset. Hver flaske har påsat en Swarovski-brilliant. Mon ikke lige den lille ting får sat gang i prisen?

DEN GULE ENKE
vises i Scala Gudhjem
torsdag 17. oktober til og med mandag 21.oktober og igen onsdag 23. oktober 2024.
Hver aften: 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 90 minutter.
Censur: Tilladt for alle.

Tirsdag 22.oktober er der direkte transmiteret foredrag fra Aarhus Universitet.
TELESKOPET – VORES ØJE I UNIVERSET
I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten, men også fortællingn om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet. Foredraget varer 2 timer med indbygget pause på 20 minutter. Der er gratis adgang, men man skal dog hente en fribillet ved kassen, da Carlsbergfonden yder 25 kroner til Scala Gudhjem for hver gæst.

—-

Anmelderne var ikke stormende begejstret, men rimelig tilfredse:

David Maden, Netmediet Soundvenue: Franskmændene vil måske fastholde, a de laver verdens bedste mousserende vin, men der er heldigvis ikke de eneste, som kan skrue en rørende romantisk fortælling sammen.
4 stjerner ud af 6.

Michael Solgaard, Børsen: ’Den Gule Enke’kan ses, hvis man trænger til en historisk film om en stærk kvinde, fder har formået at skabe en mærkevare, der har levet i mere end 200 år.
3 stjerner ud af 6.

Bo Tao Michaëlis, Filmmagasinet Ekko: Amerikansk drama om champagneproducenter Clicqout med Haley Bennet er båret af feministisk viljestyrke. 3 stjerner ud af 6.

Film Fakta
DEN GULE ENKE
Original titel: Widow Clicquot.
Instruktion: Thomas Napper.
Manuskript: Erin Dignam og Christopher Minger.
Forlæg: Roman af Tilar J. Mazzeo.
Medvirkende: Haley Bennett [Den gule enke Barbe Nicole], Natasha O*Keeffe, Ben Miles, Ian Conningham, Cara Seymor, Joseph Rapp, Ansom Boon, Chris Larkin, Mark Tandy, Tom Sturridge, Cecily Cleeve, Paul Rhys, Christopher Villers, Phoebe Nicholis, Nicholas Farrell, Sam Riley, Leo Suter, Antoine Blanquefort med flere.
Producere: Haley Bennet, Christina Weiss Lurie, Joe Wright med flere.
Musik: Bryce Dessened.
Foto: Caroline Champetier.
Klip: Richard Marizy.
Casting: Antonia Dauphin.
Kostumer: Marie Frémont.
Makeup og hår: Emmanielle Pombet, Elena Salvagiani. Noa Yehonatan med flere.
Special effekter: Valentin Berthon.
Stunts: Patrick Cauderlier.
Produktion: Fourth & Twenty Eight Films og WME Independent.
Dansk distribution: UIP.