NY FILM I SCALA GUDHJEM: SKANDALØS UNDERHOLDENDE

Ivan er stormende forelsket i pornomodellen Ani ageret af henholdsvis Mark Eidelshtein og Mikey Madison. Foto©UIP.
ANORA: Det er ikke hvert år, at Politikens anmelder Kim Skotte svinger sig op på den høje klinge. Det skete, efter at han havde set den amerikanske ANORA. Den fik hele armen på kultursektionens forside: ”Skøn og skandaløs underholdende film tåler sammenlignin med både Scorsese og Tarantino” efterfulgt af 5 stjerner ud af 6.
Skotte fortæller videre om titelrolleindehaveren: ”Anora er Ani’s rigtige russiske navn, En russisk baggrund hun har gjort, hvad hun kunne for at skjule, men som giver hende en fordel, da den unge, kønne og seriøst udknaldede russiske oligark-møgunge Ivan gør stormende kur til hende i en sky af champagne, stoffer og luftige løfter.”
Amorinerne svirrer for fuld hammer lige ind til nyheden når Rusland. Så får hendes eventyr en brat afslutning. Ivans forældre rejser nemlig til New York for at få ægteskabet annulleret … og så bryder helvede løs.
Filmen havde premiere ved den prestigefyldte Cannes Film Festival, hvor den gik hjem med den ypperste pris: De Gyldne Palmer. Den er dermed den første amerikanske film, der vinder titlen siden 2011. Ellers har filmen hjemtaget 92 førstepriser og ikke mindre end 188 nominationer fra den ganske verden.
ANORA er skrevet, instrueret, klippet og castet af Sean Baker, som tidligere også har fået stor anerkendelse for sin film ’Tangerine’ fra 2015, som blev filmet udelukkende med iPhones.
ANORA
vises i Scala Gudhjem fra torsdag 30. januar til onsdag 5. februar.
Hverdage kl. 19:15
Lørdag og søndag kl. 16:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 139 minutter.
Censur: 15+.
De danske anmeldere var også fuld af begejstring:
Sarah Iben Almbjerg, Berlingske: ANORA er en vild version af et eventyr, du troede du kendte. 5 stjerner ud af 6.
Filmmagasinet Ekko: ANORA er et mesterværk, en hylemorsom komedie, som diskret toner over i et præcist portræt af en senkapitalistisk verden, hvor mange har for meget og flere for lidt. 6 stjerner ud af 6.
Lone Nikolajsen, Information: Sean Bakers ANORA er en fremragende, uromantisk askepothistorie gennemsyret af økonomisk bevidtshed.
Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten: Sikke en film! ANORA er på én gang brutal og rå, rørende og morsom og minder om en forgyldt fantasi og den mest upolerede realisme. 6 stjerner ud af 6.
Freja Cecilie Petri Bondegaard, Kristeligt Dagblad: Med ANORA har Baker skabt en moderne humanistisk film, der gør ondt i hjertekulen.
5 stjerner ud af 6.
Kim Skotte, Politiken: Som 100 procent ægte auteur har Sean Baker selv skrevet, instrueret og klippet ANORA, og han brillerer på alle parametre.
5 stjerner ud af 6.
Jakob Freudentag, netmediet Soundvenue: ANORA er en film af den slags, der giver mig håbet tilbage på filmkunsten og menneskehedens vegne. 6 stjerner ud af 6.
Film Fakta
ANORA
Instruktion: Sean Baker.
Manuskript: Sean Baker.
Medvirkende: Mikey Madison [Ani], Mark Eidelshtein [Ivan], Ella Rubin, Paul Weissman, Aura Borisov, Lindsey Normington, Emily Weider, Luna Sosia Miranda, Vincent Radwinsky, Brittney Rodriguez, Sophia Carnabuci, Anton Bitter, Ross Border, Zoë Vnak med flere.
Producere: Sean Baker, Alex Coco og Samantha Quan.
Musik: Joseph Capalbo.
Foto: Drew Daniels.
Klip: Sean Baker.
Casting: Sean Baker.
Kostume-design: Jocelyn Pierce.
Makeup og hår: Callie Filion, Annie Johnson og Justine Sierakowski.
Produktion: Cre Film og FilmNation Entertainment.
Dansk distribution: UIP.