NY FILM I SCALA GUDHJEM: SPIELBERG OM SPIELBERG
THE FABELSMANS: Det er sjældent at det danske filmanmelderkorps er enige i ret meget, men om Steven Spielbergs semi-biografiske fortælling om sin egen barndom og opvækst i alderen 7 til 18 år er alle [næsten] enige. Den står på 4, 5 eller 6 stjerner ud af 6 mulige.
Som Børsens Michael Solgaard skriver: ”For alle filmelskere er ’The Fabelmans’ et must i biografen. Vi kan alle bruge lidt Spielberg magi, når hverdagen bliver for triviel”.
Men anmeldere verden kan også godt lide den. Det er i hvert fald blevet ril ikke mindre ebd 26 nomineringer totalt. Golden Globe hyldede Steven Spielberg og hans selvbiografiske film, der blev kåret til Årets Bedste Drama. Oveni fik Spielberg selv en statuette for Årets Instruktør. Golden Globe-priserne uddeles af udenlandske pressefolk i sammenslutningen ’Hollywood Foreign Press Association’.
Det er en coming-of-age-fortælling om en ung mands opdagelse af en knusende familiehemmelighed og en udforskning af filmkunstens kræft til at hjælpe os med at finde sandheden om os selv og hinanden. ‘The Fabelmans’ trækker inspiration fra Steven Spielbergs egen barndom, og Spielberg står også selv bag manuskriptet i samarbejde med Pulitzer-vindende manuskriptforfatter Tony Kushner..
Steven Spielberg behøves ingen præstation. Findes der mon nogen voksen person i Danmark, som ikke har siddet i biografmørket og set en af hans mange berømte film: Nærkontakt af Tredie Grad, Dødens Gab, Schindlers Liste, Jurassic Park, West Side Story, Farven Lilla, Jagten på den Forsvundne Skat, Saving Private Ryan, India Jones og Templets Forbandelse og mange flere.
Titlen henviser til Spielbergs fiktive familienavn
THE FABELMANS
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 13. april til onsdag 19. april.
Hver dag kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 151 minutter.
Censur: 11+ år.
Anmelderne var både glade og enige:
Thomas Brunstrøm, Berlingske: Den 76-årige mesterinstruktør har skabt en film om sit eget liv, som i sjælden grad virker som rigtige mennesker, der lever rigtige liv. 5 stjerner ud af 6.
Michael Solgaard, Børsen: For alle filmelskere er ’The Fabelmans’ et must i biografen. Vi kan alle bruge lidt Spielberg magi, når hverdagen bliver for triviel. 5 stjerner ud af 6.
Max Borg, Filmmagasinet Ekko: I ’The Fabelmans’ taler han ud om en barndom, der ikke altid var lykkelig. […] Det er et dybt personligt mesterværk rundet af den samme opløftende optimisme, der har været grundtonen i hans film gennem alle årene. 6 stjerner ud af 6.
Christian Monggaard, Information: Steven Spielbergs film er et poetisk, morsomt og indsigtsfuldt værk af en moden mester, der med klarhed ser tilbage på hændelser i sit liv. Information uddeler ikke karakterer.
Jacob Wendt Jensen, Morgenavisen Jyllands-Posten: Filmen om, hvordan Steven Spielberg blev filminstruktør, er ikke langt fra, hvordan man forestillede sig, den ville være. Og det er langt henad vejen kun godt.
4 stjerner ud af 6.
Kim Skotte), Politiken: Steven Spielberg har nået bakspejlets alder og sætter sig til rette i hovedstolen bag rattet for at køre sin egen barndom i møde. ’The Fabelmans’ er en varm og vittig, om end også lidt lang film.
4 hjerter ud af 6.
Niki Vraast-Thomsen, netmediet Soundvenue: Spielberg klapper sit unge jeg på skuldrene. Det er selvoptaget, men den største nulevende instruktør har måske fortjent det, og Spielberg slipper næsten afsted med det.
4 stjerner ud af 6.
Bo Green Jensen, Weekendavisen: ’The Fabelmans’ er kunstnerens kærlighedserklæring til sin metier […]. Men først og fremmest en smuk familieskildring og et vidnesbyrd om en tid og en verden, der forsvinder sammen med ham og med os. Weekendavisen uddeler ikke karakterer.
Film Fakta
THE FABELMENS
Instruktion: Steven Spielberg.
Medvirkende: Michelle Williams, Gabriel LaBelle, Paul Dano, Seth Rogen, Keeley Karsten, Julia Butters, Sophia Kopera, Robin Bartlett, Oakes Feglet, Isabelle Kusman, Judd Hirsch, Mateo Zoryan, Alna Brace, Birdlie Borria, Jeannie Berlin, Sam Rechne, Chole East, Chandier Lovelle, David Lynch med flere.
Manuskript: Steven Spielberg og Tony Kunshner.
Producere: Tony Kushner, Kristie Macosko Krieger, Steven Spielberg med flere.
Foto: Janusz Kaminski med flere.
Klip: Sarah Broshar og Michael Kahn.Musik: John Williams.
Casting: Cindy Tolan.
Kostymer: Mark Bridges.
Makeup og hår: Eryn Krueger Mekash, Angela Levin, Gloria Pasqua Casny, Cindy Shute, Erica Villanueva med flere.
Stunts: Aimey Beer, Mason Bumba, Keith Campell, Justin Ellings, Lance A. Lott, Pierce Mayer, Kara Petersen, Elizabeth Swaney, Omar Zaki med flere.
Helbreds- og sikkerhedskonsulent: Inessa Varden og Jeremy Zelikovic.
Produktion: Amblin Entertainment, Amblin Partners, Reliance Entertainment og Universal Pictures.
Dansk distribution: Nordisk Film.