NY FILM I SCALA GUDHJEM: SVIGERMOR FRA HELVEDE

NATTEN HAR ØJNE tager sit udgangspunkt i jødisk mystisme og okkulte sagn med Sofie Gråbøl, som en den ubehagelig svigermor – her flankeret af David Dencik og Josephine Park. Foto©SørenKirkegaard/NordiskFilm
NATTEN HAR ØJNE: Freja Dam skriver i netmedie Soundvenue: ”Gabriel Bier Gislasons debutfilm med Sofie Gråbøl som uhyggelig svigermor fra helvede er en vellykket romantisk gyser, der med sin sikre genrehånd og ortodokst jødisk miljø føles som et frisk pust i dansk film”, og tilføjer fire ud af seks stjerner.
Navnene Bier og Gislason får sikkert noget til at ringe hos de filminteresserede. Ikke så mærkeligt for hans forældre Susanne Bier og Tomas Gislason er to kendte filmskabere både her og i det store udland. Så han har det ikke for fremmede.
Den unge instruktør fortæller til Daniel Hartvig Nielsen på kino.dk: ”Begge mine forældre har læst forskellige versioner af manuskriptet og set forskellige versioner af klippene. Og min far er jo oprindeligt klipper, og klipper stadig af og til, så han kom ind i klipperummet og hjalp. Han var en fantastisk ressource”, og fortæller videre: ”I forhold til mit karrierevalg, så tror jeg, at begge mine forældre var meget optaget af, at jeg skulle lade være med at lave film. Men de forstår selvfølgelig også, hvorfor det er dragende. Så da jeg endelig sagde, at jeg gerne ville give mig i kast med det – og tage en uddannelse i New York – så var de meget opbakkende og støttende.”
Den danske gyser handler om den fallerede skuespiller Maja, der hovedkulds forelsker sig i den britiske Leah, og et nyt håb for fremtiden spirer. Efter Leah rammes af et mystisk anfald, vælger Maja at tage med hende hjem til London, hvor hun bor med sin mor i det ortodokse jødiske kvarter. Moderen Chana viser sig at være reserveret og hemmelighedsfuld, og inden længe fornemmer Maja, at noget er helt galt!
Instruktøren afslører, at hele filmen er inspireret af musikvideoen til ’Elsker dig for evigt’ fra 1980’erne, hvor Lars H.U.G. står i bar overkrop og spiller på trommer, mens hans kæreste går rundt bagved under sådan en regn-maskine med en paraply. Og den satte sig bare inde i hovedet på mig– og var med til, at jeg kom i gang med en synopsis til ’Natten har øjne’.
NATTEN HAR ØJNE
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 18. august til og med onsdag 24. august.
Alle dage 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 104 minutter
Censur: 15+.
Anmelderne var næsten enige:
Thomas Brunstrøm, Berlingske: NATTEN HAR ØJNE blander fikst klassisk gys med jødisk mysticisme, men mister desværre pusten halvvejs.
3 stjerner ud af 6.
Michael Solgaard, Børsen: Sofie Gråbøl er god som moderen Chana i Gabriel Bier Gislasons jødiske gyser. Men filmen mangler uhygge, relevans og glimt i øjet. 3 stjerner ud af 6.
Niels Jakob Kyhl Jørgensen, Filmmagasinet Ekko: Sofie Gråbøl er formidabelt intens og tvetydig i Gabriel Bier Gislasons gyserdebut om mystikken i det ortodokse jødiske miljø. 3 stjerner ud af 6.
Christian Monggaard, Information: Gabriel Bier Gislason blander jødisk mysticisme, gys og fuldfedt kærlighedsdrama i sin velformede spillefilmdebut.
Film Fakta
NATTEN HAR ØJNE
Instruktør: Gabriel Bier Gislason
Medvirkende: Josephine Park, Ellie Kendrick, Sofie Gråbøl, David Dencik
Manskript: Gabriel Bier Gislason
Producent: Thomas Heinesen
Fotograf: Valdemar Cold Winge Leisner
Klippper: Nikoline Løgstrup
Komponist: Johan Carøe
Scenografer: Kristina Kovacs og Thomas Karlsen
Caster: Tanja Grunwald
Dansk distribution: Nordisk Film.