NY FILM I SCALA GUDHJEM: VENSKABETS KRAFT
CLOSE: Denne belgiske film væltede de fleste filmanmeldere verden over. Ikke mindst de danske. Mange gav den de maximale seks stjerner. Det sker yderst sjælden. Plus den vandt Grand Prix-prisen ved Cannes Filmfestival 2022, og var nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Udlandske Film.
Som man siger: ”Hvis du kun ser én film om året, så skal det være denne her”.
Det er historien om de to 13-årige drenge – Leo og Remi – og deres tætte venskab – i skolen og i blomstermarkerne, hvor de og forældrene plukker høsten hjem. Da skolekammeraterne begynder at spørge ind til forholdet – om de er bøsser – skydes der en kile ind i forholdet, hvilket ender med at få fatale følger.
CLOSE
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 18. maj til onsdag 24. maj.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 105 minutter.
Censur: 11+ år.
Anmelderne var meget begejstrede:
Frederik Asschenfeldt Vandrup, Morgenavisen Jyllands-Posten: Belgisk Cannes-vinder er årets nok bedste film – en tidløs fortælling om venskabets kraft. 6 stjerner ud af 6.
Michael Solgaard, Børsen: … en af årets bedste film, der går lige i tårekanalerne og i hjertekamrene. Den må man ikke misse i biografen.
5 stjerner ud af 6.
Claus Christensen, Filmmagasinet Ekko: Efter ’Girl’ cementerer Lukas Dhont sin position som generationens største instruktørtalent med tidløst gribende portræt af et drengevenskabs storhed og fald. 5 stjerner ud af 6.
Katrine Hornstrup Yde, Information: Den belgiske Cannes-sensation ’Close’ viser med fortvivlende præcision, hvordan blot italesættelsen af anderledeshed kan få et barn til at ville slette noget af sig selv, hvis dette ’noget’ betragtes som svaghed. Selv det smukkeste venskab i verden. [Information uddeler ikke stjerner].
Per Juul Carlsen), Kristeligt Dagblad: Først og fremmest rammer ’Close’ en menneskelig følelse imponerende rent: Verden forandrer sig, når vi får en seksualitet, og det er fuldstændig ude af vores kontrol. […] Det er de smukkeste følelser, en ren verden, der bliver kvalt for øjnene af os i ’Close’. 5 stjerner ud af 6.
Kim Skotte, Politiken: Belgiske Lukas Dhont har med raketfart markeret sig som et af filmkunstens største talenter. Hans anden film, ’Close’, demonstrerer hvorfor. 6 stjerner ud af 6.
Thea Torp, netmediet Soundvenue: Har du nogensinde elsket nogen, tabt dem og haft svært ved at komme dig over det, skal du se ’Close’. […] I ’Close’ er dine egne følelser og erfaringer nemlig den tredje hovedrolle, og det gør det til en uforglemmelig filmoplevelse. 6 stjerner ud af 6.
Film Fakta
CLOSE
Instruktion: Lukas Dhont.
Medvirkende: Eden Dambrine, [Leo], Gustav de Waele [Remi], Émilie Dequenne, Léa Drucker, Igor van Dessel, Marc Weiss, Serine Ayarl, Herman von Slambrouck, Jeffrey Vanhaeren, Baptiste Bataille, Freya de Corte, Kevin Janssens, Léon Bataille, Robin Keyaert, Iven Deduytschaver, Hélène Theunissen, Pieter Piron, Cachou Kirscj, James [hunden] med flere.
Manuskript: Lukas Dhont og Angelo Tilssens.
Producere: Michiel Dhont, Dirk Impens med flere.
Foto: Frank van der Eeden.
Klip: Alain Dessauvage.
Musik: Valentin Hadjadj.
Kostumer: Manu Verschueren.
Makeup: Michelle Beeckman.
Speciel effects: Jean-Christophe Bourgeois, Simon Malcom Cokes med flere.
Stunts: Nicolas de Priyssenaere.
Børne-coach: Oliver Roels.
Produktion: Menuet Producties, Diaphane Films, Topkapi Films, Versus Productions, Vlaamse Televisie Maatschappij med flere.
Dansk distribution: Camera Film.