NY FILM I SCALA GUDHJEM: WOODY ALLENS FILM NUMMER 50 – OG MÅSKE HANS SIDSTE
LYKKETRÆF: Der er vist ikke mange i dette land, som ikke på et eller andet tidspunkt har set mindst én af Woody Allens 50 film. Skulle der så alligevel være et par stykker her på Bornholm, så har de nu muligheden for at rette op på denne ‘fadæse’.
Niels Jakob Kyhl Jørgensen skriver i Filmmagasinet Ekko: ”En klassisk Allen’sk trekantskomedie. Man klukker på vej ud af biografen.” – mens Nanna Frank Rasmussen fra Politiken er mere bombastisk: ”Det er ikke så meget en romantisk komedie, som det er en farce som en lystspil-bastard undfanget af Erik Balling og François Ozon og med Hitchcock som jordemoder.” Begge udsagn burde kunne få de fleste i biografen.
LYKKETRÆF handler om den rolle, tilfældigheder og held spiller i vores liv. Fanny og Jean ligner det ideelle ægtepar. De har begge succesfulde karrierer, de bor i en smuk lejlighed i et dyrt arrondissement i Paris, og de er lige så forelskede, som da de lærte hinanden at kende. Men da Fanny ved et tilfælde støder ind i en tidligere klassekammerat fra gymnasiet, bliver hun helt betaget af ham, og de begynder snart at se hinanden. Filmen havde verdenspremiere på Filmfestivalen i Venedig.
Woody har luftet, at det nok bliver hans sidst spillefilm inden han stiller træskoene. Sikkert sandt. Han er født 30. november 1935 og runder således 90 år om et lille års tid.
Dertil kan lægges de mange opslidende sager, som grundlæggende handlede om, at adoptivdatteren Dylan Farrow tidligere har rejst anklager mod sin plastik-far for at have misbrugt hende som barn. Anklagerne – som Woody Allen aldrig er blevet dømt for – resulterede i, at flere skuespillere offentligt undskyldte at have medvirket i en af hans film – og endda nogen gange donerede lønnen til ofre for overgreb.
LYKKETRÆF
vises i Scala Gudhjem torsdag 19. december til og med mandag 23. december.
Hverdage kl. 19:30 [Så kan du nå byens kalenderåbninger kl. 19:00].
Lørdag og søndag kl. 16:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 93 minutter.
Censur: 15+.
Anmelderne var meget tilfredse:
Sarah Iben Almbjerg, Berlingske: De seneste år har været hårde for Woody Allan, og kritikken var voldsom, da han besøgte filmfestivalen i Venedig. Men hans lyseste LYKKRTRÆF er faktisk en udmærket film.
4 stjerner ud af 6.
Michael Solgård, Børsen: Filmen, som er Woody Allens 50. Spillefilm … er endnu en milepæl i en af filmindustriens mest betydningsfulde karriere.
4 stjerner ud af 6.
Christian Monggaard og Rune Lykkeberg, Information: Den romantiske dramakomedie – som er Woody Allens føreste til at få dansk biografpremiere siden 2007 – er en af hans bedste.
Per Juul Carlen, Kristeligt Dagblad: Komik og filosofi hånd i hånd i et velfortalt og finurligt drama. 4 stjerner ud af 6.
Nanna Frank Rasmussen, Politiken: LYKKETRÆF er ikke så meget en romantisk komedie, som det er en farce som en lystspil-bastard undfanget af Erik Balling og François Ozon og med Hitchcock som jordemoder. 3 stjerner ud af 6.
Jakob Freuend, netmediet Soundvenu: Woody Allens 50. film er en tilbagelænet skitae af en komedioekrimi med et veloplagt ensemble og manuskript, der samtidig fungerer som parabel over instruktørens eget stormomsuste liv. 4 stjerner ud af 6.
Film Fakta
LYKKETRÆF
Original titel: Coup de Chance.
Instruktion: Woody Allen.
Manuskript: Woody Allen
Medvirkende: Lou de Laâge [Fanny], Niels Schneider [Alain ], Anna Laik, Melvin Poupaud, Yannick Choirat, Guillaume de Tonquédec, William Nadylam, Elsa Zylberstein, Arnaud Viard, Anne Loiret, Sara Martins, Alan Risbac, Éric Frey med flere.
Foto: Vittorio Storaro.
Klip: Alisa Lepselter.
Casting: Patricia DiCerto og Sandie Galan Perez.
Kostume-design: Sonia Grande.
Makeup og hår: Marie Lastennet, Tiphaine Gerbeaud, Emmanuelle Pompte, Fabienne Robineau med flere.
Dyretræner: Muriel Bec.
Produktion: Gravier Productions, Dippermouth, Perdido Productions, Petite Fleur Productions.
Dansk distribution: Bazar Film.