NY FIM I SCALA GUDHJEM: ’MINE AFTENER I PARADIS’ PÅ INDISK
FILMTYVEN: Hvis du har set den vidunderlige, italienske film ’Mine Aftener i Paradis’ fra 1989, vil du helt sikkert komme til at tænke på den, hvis du vælger at gå i Scala Gudhjem og se den indiske ’Filmtyven’. Den er blevet hyldet i hjemlandet og ikke så mærkeligt blevet Indiens Oscar-kandidat i år. Men den fik ikke som ’Cinema Paradiso’ den gyldne statuette ved uddelingen i marts. Men derfor kan den stadig være værd af stifte bekendtskab med.
Her er det også en dreng, der bliver fanget ind af det magiske filmunivers. Drengen hedder Samay og er ni år. Da han for første gang er i biografen, bliver han fuldstændig tryllebundet. Mod sin konservative fars ønske besøger han i al hemmelighed den faldefærdige biograf igen dagen efter. Uden penge er gode råd dog dyre, men da den venlige operatør i biografen opsnapper duften af den madpakke, som Samays mor har tilberedt, foreslår han en byttehandel: Mad mod film. Det bliver begyndelsen på et venskab med eventyr, fantasi og latter, der får Samay til at lægge store, men også meget farlige planer.
Det er den indiske instruktør Pan Nalin, der både har skrevet og instrueret filmen. Har har ikke gået på nogen filmskole, men er selvlært – autodidakt som det hedder blandt lærde. Nok fik han ingen Oscar for denne film, men Pan Nalin har stået bag en lang række prisvindende film, fx ’Last Film Show’, ’Angry Indian Goodesses’ og ’Samsara’.
Og det burde tilføjes, at det er MEGET sjældent at en indisk film bliver importeret til lille Danmark – alene af den grund er den vel værd gå efter. Og så det vel heller ikke noget, at samtlige anmeldere var rimelig begejstrede.
FILMTYVEN
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 17. august til og med onsdag 23. august.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 110 minutter.
Censur: 7+
Anmelderne var både glade og enige for en gang skyld:
Christian Monggaard, Information: En på flere måder smuk film, som fortjener at blive set. Niårige Samay jagter lyset og historierne i den charmerende indiske ‘Filmtyven’, der ikke mindst handler om kærligheden til film. Information uddeler ikke stjerner.
Rikke Bjørnholt Fink, Filmmagasinet Ekko: Indisk kærlighedserklæring til filmmediet er i sine bedste øjeblikke en fantastisk oplevelse af uforfalsket magi. 4 stjerner ud af 6.
Per Juul Carlsen, Kristeligt Dagblad: Filmtyven’ er en smuk beretning om hvor stærk passion kan være, når man må slås for den og den ikke bliver serveret som tidsfordriv døgnet rundt. 4 stjerner ud af 6.
Nanna Frank Rasmussen, Politiken: Det er nemt at forstå, hvorfor denne film blev Indiens Oscar-kandidat. Det er en både charmerende og nostalgisk kærlighedserklæring til filmmediet. 4 hjerter ud a 6.
Film Fakta
FILMTYVEN
Original titel: Chhello Show
Instruktion: Pan Nalin
Medvirkende: Bhavin Rabari, Richa Meena, Bhavesh Shrimali, DipenRaval, Rahull Koli, Vikas Bata, Shoban Makwa, Kishan Parmar, Vijay Mer med flere.
Manuskript: Pan Nalin.
Producere: Marc Duale, Siddharth Roy Kapur, Dheer Momaya, Pan Nalin med flere.
Musik: Cyril Morin.
Foto: Swapnil S. Sonawane.
Klip: Shreyas Beltangdy og Pavan Bhat.
Casting: Dilip Shankar.
Makeup og hår: Sara Menitra, og Yagna Sahapathi.
Produktion: Monsoon Films Private Limited, Jugaad Motion Pictures, Incognito Films, Virgine Films, Chhello Show og Roy Kapur Films.
Dansk distribution: Another World Entertainment.