NYE FILM I SCALA GUDHJEM: EN FILMISK TOTALOPLEVELSE + JUL MED ASTRID LINDGREN
ARCHITECTON: Flere tusind års arkitekturhistorie er vævet sammen i denne episke dokumentarfilm fra den visionære instruktør Victor Kossakovsky.
Filmen er næsten uden dialog, men med billeder så skarpe som flintesten og en lydside så massiv som en kugledyne – simpelthen en filmisk totaloplevelse.
Filmen undersøger arkitekturhistorie fra de to tusind år gamle ruiner af tempelbyen Baalbek i Libanon til de sønderskudte boligblokke i Ukraine, og helt ned i de geologiske lag, som civilisationens byggesten kommer fra.
Victor Kossakovsky er særligt kendt for sin visuelle stil og sin evne til at skildre forholdet mellem mennesket og naturen samt skabe storslåede filmoplevelser.
‘Architecton’ havde premiere i hovedkonkurrencen på dette års Berlin Filmfestival.
ARCHITECTON
vises i Scala Gudhjem torsdag 28. november, fredag 29. november og lørdag 30. november: 19:15.
1. december til og med 4. december kl. 19:30 [Så kan du nå byens kalenderåbninger kl. 19:00]
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 94 minutter.
Tilladt for alle.
Anmelderne var tilfredse:
Frederik Hoff, Filmmagasinet Ekko: Med bjergtagne billeder og storslået musik gør Victor Kossakovsky halvanden times selskab med sten og beton til en tankevækkende og skræmmende oplevelse. 5 stjerner ud af 6.
Per Juul Carlsen, Kristeligt Dagblad: Architecton rejser nogle store og vigtige spørgsmål om vi menneskers design af vores liv. 4 stjerner ud af 6.
Morten Kildebæk, netmediet Soundvenue: Man mærker historiens tyngde, naturens kraft og menneskets ubetydelighed i den russiske arthouse-dokumentarist Victor Kossakovskys nye filmeksperiment om sten, arkitektur og tid. 4 stjerner ud af 6.
Film Fakta
ARCHITECTON
Instruktør: Victior Kassakovsky.
Manuskript: Victor Kassakovsky.
Medvirkende: Michele de Lucchi.
Producere: Heino Deckert med flere.
Musik: Evgueni Galperine.
Foto: Ben Bernhard.
Klip: Victor Kassakovsky og Ainara Vera.
Produktion: A24, Les Films du Balibari, Hailstone Films, M a.Ja.De Filmproduktion, Point du Jour og ZDF/Arte.
Dansk distribution: Øst for Paradis.
EXTRA FILM: JUL MED ASTRID LINDGREN
Filmen er en eventyrlig rejse gennem Astrid Lindgrens fantastiske verden sammen med flere af hendes mest elskede karakterer. Filmen er instrueret af Ara Austnes og vises i weekenden lørdag 30. november og søndag 1. december. Begge dage kl. 16:15. Filmen varer 54 minutter og en billet koster 100 kroner.