ØEN RUNDT MED KUNSTEN

HVIS DU VIL besøge alle de kunstnere, der deltager i årets sjette BORNHOLMS KUNSTRUNDE får du travlt. Men inden du tager på ø-rundtur, kan det være en god idé først at besøge Gudhjem Museum. Her vil alle 59 deltagende kunstnere vise ét af deres værker og ud fra disse, kan du lave en plan over dem, du har lyst til at kende lidt nærmere. På museet får du det gratis Kunstrunde-katalog med navne, adresser, telefonnumre og mailadresser på alle kunstnerne.

Kunstrunden pågår i tre dage 13.-15. maj. Kunstnerne tager i mod på deres adresser fra kl. 11 til 16.

Udstillingen på Gudhjem Museum starter dog allerede i dag lørdag 8. maj og er åben til og med 16. maj. Alle dage fra kl. 11 til 16. Entreen er 50 kr. for adgang til museet, som også byder på de permanente udstillinger: Oluf Høst Skitsesamling, som nu er flyttet ned i stueetagen, Gudhjembanen og den gamle togstation, Handel og Håndværk i Brøddegade i 100 år og Skulpturparken, Sommerfugklemarken og en lille særudstilling med Museets to stiftere: Paul Høm & Axel Munch.

Du kan downloade Kunstrunde-kataloget her:

https://bornholmskunstrunde.dk/media/67242/200713-kunstrundebrochure-2021.pdf