ØJEBLIKSBILLEDER FRA SYMI [17]: DANMAK PÅ KRIGSTIEN – HUGO GÅR NU PÅ NETTET – GENBRUG UDBREDT
DANSKE KRIGSSKIBE FORSVARER GRÆKERNE
SIDSTE ÅR blev Symi på et tidspunkt oversvømmet af flygtninge og migranter. De kom sejlede fra Tyrkiet i større og mindre gummibåde. Da øen ikke har nogen steder at opbevare disse personer, måtte de i mange dage overnatte på havnekajen. Politiet sørgede for, at de blev registreret og fik mad – ellers måtte de klare sig selv.
Symioterne var dybt frustrede. De lever stort set kun af turisme, og dette voldsomme rykind, som var større end nogensinde, gav dem mareridt. Derfor var der ingen butikker, cafeer eller restauranter, der ville lukke dem ind. Dette gjaldt overlevelse for det lille samfund med kun omkring 2.600 indbyggere.
Der var dog en undtagelse. Den dansk-ejede café på havnen MEDITERRANEO gjorde en undtagelse og serverede for de nye ’tilflyttere’, som tilsyneladende havde penge nok. Det gjorde, at da de blev sendt af sted langs havnekajen til et stort troppe-transportskib standsede flokken op ved cafeen og klappede af den flinke, danske dame. Men det var ikke godt for hendes forretning efterfølgende. Ikke alene holder de lokale sig nu væk, men hun blev også kaldt op til borgmesteren for at modtage en reprimande for at blande sig i landets flygtningepolitik.
I år har EU rustet især Grækenland til tænderne. FONTEX – European Border and Cost Guard – er blev voldsomt styrket. Således er flere af de græske øer, som ligger tæt på Tyrkiet, blevet udrustet med skibe og politifolk fra hele Europa.

Så vender Stella Polaris hjem 12/9 kl. 16:47 efter en dags togt. Det vides ikke om de fik kontakt med gummibåde med flygtninge og migranter. Foto©JørgenKoefoed.
Således har Danmark nu stationeret to af Søværnets mindre krigsskibe. De sejler ud på forskellige tidspunkter af døgnet. Ikke for at fange eventuelle flygtninge på vej til Symi, men for at observere dem. Oplysningerne bliver med det samme videregivet til de græske myndigheder. Hvis flygtningene befinder sig i tyrkisk farvand, kommer det tyrkisk kystpoliti og henter dem tilbage. Hvis de er i græsk farvand, kommer grækerne og sejler dem til en flygtningelejr på fastlandet.
Der er seks mand eller kvinder ombord på hvert skib: Fire fra Søværnet og to politifolk. De bliver udsendt for seks uger ad gang og bliver indkvarteret på et hotel eller i et hotelhus i byen. Som en af dem udtrykte: ”Det er ikke så dårlig, at være her på Symi – langt bedre end at blive sendt på piratjagt ved Somalia”.
De tolv danskere er populære på øen. Dels er de med til at beskytte Symi som turistø, men de skæpper også godt til den fælles kasse. Udover leje af tolv huse/hotelværelser, fouragerer og lever de i byen, som almindelige turister.
HUGO GÅR STADIG – MEN …
I FORNE TIDER kunne turister på Symi dagligt få sig en god, lang spadseretur i hurtigt tempo rundt på den bjergrige ø. Den engelske HUGO, som var fastboende, startede nemlig hver morgen sin vandrertur. Han var altid iført sin hvide t-shirt med texten i sort GO WITH HUGO. Men de senere år er han holdt med at vandre. Han er blevet gammel og meget rundrygget. Nu ses han ofte læsende, snakkende og ouzo-drikkende på den lokale PAKOS. Men i år er han i stedet begyndt at gå på nettet. Så ved aftentid antræffes han ofte på havnekajen ved Harani-bugten. Her er han optaget af de meddelelser, han opfanger via nettet. Årsagen til at han ikke sidder i sit hus i nærheden, er det nok fordi, han benytter nabo-hotellets wi-fi. Det er gratis!
SENGENS VELSIGNELSER
Det er et ofte forekommende syn, når man bevæger sig rundt på Symi. Udtjente sengebunde i metal indgår ofte i et hegn. Dels er det gratis og samtidig en hurtig måde at lukke et hul på. Se nu denne smukke stenmur på bjergvejen mellem havnebyen Yialos og Nimborius-bugten. Et par meter af muren er væltet. Selvfølgelig kunne den bare bygges op igen. Stenene er der jo. Men, nej! Det vil tage alt for lang tid. Så er det meget nemmere med denne rustne sengebund, som man alligevel ikke vidste, hvad man skulle stille op med.
De kan bare det der, de gode grækere!