ØJEBLIKSBILLEDER FRA SYMI [19]: FATTIGE OG RIGE – HER KØRES – EN BURKA I SIGTE – RHODOS RED

DE MEGA-RIGE OG DE MEGA-FATTIGE

Det her træskib fra Tyrkiet er ikke en af de store skibe – blot mellemstor … men alligevel skal man vist have magt over tingene, hvis sådan en kleppert skal indgå i det daglige husholdningsregnskab. Foto©JørgenKoefoed.

Det er skibet tættest på, der huser et ældre, fastboende ægtepar. Foto©JørgenKoefoed.

HAVNEN I SYMI-BUGTEN indeholder lystbåde i alle størrelser. Og det er virkelig ALLE størrelser. De små almindelige, de mellemstore, de store og de kolonormt store, som ligger og vugger blidt og minder mest om færger i flere etager. Dem er der ikke så få af. De kommer fx fra Australien, Guernsey, Tyrkiet, Grækenland. Ud over ejeren og hans venner eller familie er de omgærdet at et stort personale, som bruger en del af tiden til at pudse alt det blanke, mens de ind i mellem serverer mad og drinks for herskabet. Overdådig luxus.

Men lidt væk fra havnen i Harani-bugten er der overdådig fattigdom. Her ligger der en lille sejlbåd, der har set bedre dage. Den ligger faktisk for svaj to meter fra bredden. Ombord er der et aldrende ægtepar. De opholder sig tilsyneladende på skibet døgnet rundt. Manden bruger det meste af tiden på at fiske efter meget små fisk, som han hiver indenbords i ny og næ. Kvinden optræder i en rød bikini. Hun kommer meget sjældent ud af den lille kahyt. En gang eller to om ugen ifører hun sig en stor redningsvest og kravler forsigtigt ned af en lille lejder og bader et minut eller to. Så kravler hun op igen og går ind i kahytten. Det forlyder fra pålidelig kilde, at de er flygtninge fra Tyrkiet, der er faldet i unåde hos hr. Ergodan. De har opholdt sig på det lille skib i tre år og lever tilsyneladende af de fisk, de kan fange. De går i land en sjælden gang for at købe vand og cigaretter. Ellers er deres bolig den lille kahyt – både under den meget varme sommer og den meget kølige vinter. Deres tilstedeværelse er lidt af et mysterium. Har de få opholdstilladelse eller lader man dem bare være i fred, så længe de passer sig selv. Svaret blæser i vinden, men der er tilsyneladende ikke meget at rutte med.

HER SKAL KØRES

Den var god engang, og derfor skal den da ikke smides ud. Foto©JørgenKoefoed.

Jo, der er cykler på Symi, men de har det med at gro til. Foto©JørgenKoefoed.

Selv på vandet kører de gode grækere. Her afprøves det sidste nye: Et pedal-drevent vandløbehjul. Foto©JørgenKoefoed.

DER IKKE er så meget lige vej på Symi, der med sine 58 km2 og ca. 2.600 indbyggere, alligevel kan opvise en god portion af køretøjer. [Bornholm 588 km2 med ca. 40.000 indbyggere]. Bilerne fylder godt, men store knallerter, scootere og mortorcykler er ret så dominerende. Ud over at de kan køre frem og tilbage lange havnekajen, kan de også køre op til den højtliggende by Horio, men så heller ikke så meget andet. Resten af øen er rimelig øde, dog med et en samling huse omkring klosteret Panormitis på den anden side af øen. Så det kan konstateres, at det der med at gå, slet ikke dutter her på øen. Skal man til bageren, skal der køres. Ligesom til alle mulige andre steder. Og når køretøjet er slidt ned, piller man nummerpladen af, og stiller det eller andet sted. Der er ingen bilkirkegård eller ophugger så langt øjet rækker.

EN BURKA DUKKEDE OP

Sådan ser Mikaelis normalt ud. Til højre i baggrunden den populære café PAKOS Foto©JørgenKoefoed.

Pludselig dukkede en burka-klædt op på havnen. Foto©LisaHøyrup.

I BUNDEN AF HAVNEN er opsat en bronze-statue af en lille dreng. Han står med en pind og peger ud i havneindløbet. Han hedder Michaelis. Han var lidt tilbagestående og brugte sin tid på at fiske og dykke efter muslinger. Han havde to gode kammerater, som forlod øen, da de blev voksne. Den ene tog til Frankrig; den anden til Sydafrika. De blev begge rimelig velhavende, og da de en dag kom tilbage til Symi, ville de godt gøre noget for byen. Det blev besluttet at få udført en statue af Michaelis. Han var død i en meget ung alder, men kendt og elsket af alle på Symi. Forleden sad Din Blogger på PAKOS og nød en uozo, da en sammenfoldet parasol tæt på statuen pludselig så ud som om, at den søde dreng stod sammen med en kvinde iført burka. Ganske opsigtsvækkende, hvis det altså ikke havde været et synsbedrag. Foto©LisaHøyrup.

DET SEJLENDE HUNDEHUS

HVIS DU SKAL SEJLE til andre øer med hurtigfærgen PRIDE og medbringer din firbenede ven, behøver den ikke at tilbringe overfarten i salonen, men kan benytte dette udmærkede hundehus med masser af frisk havluft. Foto©JørgenKoefoed.

TURISTFÆLDEN RHODOS

Din Blogger skulle selvfølgelig have to af REDs mange gode desserter. Her hjemmelavet vanillieis med super-friske frugter. Fotio©JørgenKoefoed.

TURISTER DER SKAL til Symi må næsten altid tilbringe nogle timer eller et døgn på Rhodos før der er en færgeafgang. Byen er en værre turistfælde, som er befolket med billige og dårlige restauranter og ditto cafeer. Svært at finde et passende sted at slå sig ned uden at få kuldegysninger. Ved turbådshavnen MANDRAKI er der to gode steder: YACHTING CLUBBEN i den sydlige ende og MELTEMI i den nordlige ende. Begge steder er især hjemsøgt af grækere. Meltemi er en regulær restaurant, som serverer rimelig god, græsk mad. Men skal der spises rigtig godt – og stadig græsk – så går man til RED, som ligger midt den nordlige del af byen lige ud til hovedgaden G. Papanikolaou i nummer 25. Anretningerne er super flotte, smagen er i top [fx Stifado] og desserterne er lige til at få tårer i øjnene af. Så der er altså håb, hvis man er nødt til at spise i Rhodos by.