DE ER HER ENDNU

HVIS DU HUSKER historien fra 2021 om det lille sejlskib, der har ligget for anker ved Haráni-bugten tæt på land, kan du måske også erindre, at det var beboet af et midaldernde par. Rygtet fortalte den gang, at de var flygtet fra Erdogans hemmelige politi, og nu skjulte sig i dette noget faldefærdige skib, der mest minder om de nok så bekendte flygtningeskibe.

Dette rygte blev i sidste uge bekræftet af en fremtrædende skibsreder og hotelejer på Symi. Han fortalte, at parret ikke har ret til at opholde sig i Grækenland, men at myndighederne ser gennem fingrene med, at de anonymt tilbringer tilværelsen på græsk gyngende grund.

Parret i det lille sejlskib kommer kun ud en time eller to hvert døgn. Ellers opholder de sig i kahytten resten af tiden. Foto©JørgenKoefoed.

I 2021 havde de opholdt sig det meste af døgnet i den lille kahyt i tre år. Tiden er gået, og det må så være på femte år, at de tilbringer denne lident misundelsesværdig tilværelse tæt på de vidunderlige smukke tvillinge-byer Yialós og Horió. Skønheden ser de ikke meget til, da de som regel kun kommer ud af kahytten en time eller to i døgnet, når det er lyst. Om de foretager vandretur efter mørkets frembrud vides ikke.

Der er solceller på kahyt-taget og en lille vindmølle drejer kraftig i vinden. Her kommer strømmen fra – men hvor kommer de egentlig selv fra – og hvilken skæbne har de udfordret?

Forklaringen kunne være det militære kupforsøg mod Ergodan 15. til 16. juli 2016. Efterfølgende og flere år efter blev tusinder af tyrkere arresteret og fik lange fængselsdomme. Det drejede sig om over 20.000 tjenestemænd, officerer, politifolk, guvenører, dommere, anklagere, journalister, avisejere, skolelærere landet over. Ergodan mente, at det var Fethullah Gülen, der siden 1999 har boet i exil i USA, som stod bag kuppet. Amerikanerne vil ikke udlevere ham, ligesom han selv benægter at have haft noget med kuppet at gøre.

Men hvad der ligger bag dette pars skæbne blæser fortsat i vinden. Foto©JørgenKoefoed.

NUL RUSSISK GAS

En trillebør træ til bageren. Foto©JørgenKoefoed.

BAGEREN I BUNDEN AF HAVNEN laver nogle ret så dejlige franskbrød. Skorpen er sprød, og når man kommer om morgen, er de gyldne brød stadig lune. De bliver bagt i en ovn, som varmes op af blandt andet gamle trærødder. I dag vil man nok kalde det en pizzaovn. Ikke så underlig, at smagen er så unik, men mere underligt, at et brød kun koster 1,5 euro – 11 kroner. Fotos©JørgenKoefoed.

RUINER TIL MANGE MILLIONER

Et arkitekt-ægtepar fra Gentofte købte i 2002 denne ruin og byggede den op og kunne flytte ind i 2007. Det er her Din Blogger ferierer og nyder udsigten til indsejlningen til Yalós by. Smukt er det blevet. Foto©Arkitekterne.

HUSENE LIGGER TÆT på hinanden fra havnefronten og helt op til toppen ad det U-formede bjerg, der omkranser byen. Langt de fleste er velholdte og nymalede i lyse gule og blå farver. Men der er stadig en del huse, der ligger hen som ruiner eller blot som faldefærdige rønner. Det meste stammer fra Anden Verdenskrig.

I 1912 okkuperede Italien øen, og i 1940 besatte Mussolinis nazistiske tropper den 69 km2 lille ø – omkring 11 gange mindre end Bornholm. Men det ændrede sig i 1944, hvor britiske tropper smed besættelsesmagten på porten. Det blev Hitler så sur over, at han beordrede en bombning af de smukke huse. Oveni – lige inden briterne fik overtaget – fyldte de italienske soldater en kirke oppe i Horió med dynamit, som de detonerede lige inden, de trak sig ud. Det er derfor, at en del af den øverste by er total smadret, og der vise steder kun er de smalle stræder tilbage flankeret at murbrokker og lave grundmure.

De andre ruiner der ligger spredt ud over bjergskråningen bliver langsomt bygge op. Det er som regel en meget dyr fornøjelse. Selve ruinen koster en pæn sum penge, men opbygningen af den er en pebret affære. Ruinen skal nemlig bygges op nøjagtig, som huset så ud inden, det fik en bombe. Hvis ikke, bliver der ikke åbnet for hverken vand eller el.

Det fortælles, at der for en del år siden kom en gammel tysker til øen. Han spurgte rundt om nogen kunne huske, at en af de tyske bombemaskiner, havde smidt sine bomber i bjergene. Det var de nogle af de gamle symioter, der kunne, og det havde de frydet sig meget over. Tyskeren kunne så fortælle, at det var ham, der havde siddet i maskinen og ikke kunne få sig selv til at være med til ødelæggelserne.

Anders Lassen er et kendt navn på stedet. Han var dansk officer i den britiske hær, som var med til at befri Symi. Senere blev han dræbt 9. april 1945 ved Comacchio i Italien, da hans gruppe blev anråbt af en tysk stilling. For at redde delingen styrtede han frem i en kugleregn, hvor det lykkedes ham at ødelægge tyskernes stilling. Dødelig såret faldt han til jorden, men på trods af det, kastede han et par granater ind mod bunkeren og dræbte og sårede alle i den. For sin indsats fik han posthumt tildelt Victoria Cross – den højeste militære britiske orden. Anders Lassen blev 24 år. Fotos©JørgenKoefoed.

HALLO DEROPPE

MAN SER af og til en af de gejstlige i deres sorte gevanter og høje hatte i bybilledet. Normalt skrider de sindigt frem og hilser hjerteligt på store som små. Men ham her, der i sidste uge blev spottet på den inderste havnekaj, havde ikke tid til kontakt med lokalbefolkningen. På et tidspunkt kommunikerede han via to mobiltelefoner på én gang. Mon han holdt telefonmøde med Vor Herre og Paven? Foto©JørgenKoefoed.