SYNG DOG – OG LAD HJERTET TALE

Det er Johan Lorentzen højt til vejrs flankeret af teknik-manden Claus Dahl fotograferet under et tidligere sang-arrangement. Foto©JohanLorentzen.

GUDHJEM HAVNEKOR synger som bekendt hver morgen, når Ertholm styrer østover til Christiansø. Bagefter drikkes der kaffe på havneknejpen Proviantens udendørsterrasse. Men på fredag – 15. oktober – bliver det omvendt. Her rykker alle sangglade bornholmere – hvad enten de synger rent eller falsk – inden for i Provianten for at synge for fuld udblæsning.

Det er Gudhjems svar på Dario Campeotto JOHAN LORENTZEN, der igen står bag et sangarrangement på kanten af Gudhjem havn. Han spiller selv på guitar og bliver understøttet af Erik Høst på klarinet og banjo, Mikael Hammarlund på klaver og Bjarne Steen Nielsen på mundharpe. At texterne kommer på storskærm, og at der er hul gennem mikrofonerne søger Claus Dahl for.

Der startes 20:00 og varer omkring to timer. Der er plads til max 40 mennesker i normalstørrelse. Hvis man vil være sikker på en plads, vil det være en strategisk idé, at starte med at spise i god tid, fx 18:00. Der kan ikke reserveres bord!

Ses vi!?

Det er her, det sneer fredag den 15. oktober kl. 20.