PÅ SPORET AF KRISTIAN ZAHRTMANN [1:6]: DET BERØMTE FROKOSTBORD

Kristian Zahrtmanns maleri MIT FROKOSTBORD I PORTOFINO, som ejes af Ribe Museum. Foto©JørgenKoefoed.
AT OPSØGE nogen af de steder, hvor den kendte Rønne-dreng – maleren Kristian Zahrtmann – slog sine folder og malede i Italien blev udgangspunktet for Din Blogger og hans hustru – Gudhjems Portrætmaler Lisa Høyrups – sommerudflugt til Norditalien
BY NUMMER 1: VENTIMIGLIA
FOR AT KOMME hurtigt sydpå tog vi flyet til Nice. Maskinen var godt proppet med blandt andet tv2-journalisten Ulla Terkelsen. Hun var på vej hjem efter at have dækket den kongelige Charles-kroning fra studiet i København. Uheldigvis sad hun ved siden af en yngre herre, som fik brug for lægehjælp, da hans næse havde blødt i længere tid. I lufthavnen tog Ulla en taxa til sin lejlighed i Cannes. Vi andre gik den lille kilometer til jernbanestationen. Her sprang vi på toget til Ventimiglia. Det er den italienske grænseby, der ligger lige efter franske Menton.
Når man ikke kan køre videre ind i Italien skyldes, at franskmændene ikke ønsker en strøm af migranter fra Støvlelandet. Derfor skifter alle her på stationen, hvor der er spækket med stærkt bevæbnede soldater og politifolk.
Vi havde bestilt værelse på Hotel Calypso. Hotellet var fint, men vi betalte 40 euro extra, da vi åbenbart havde betalt for et økonomi-værelse. Det nye værelse var langt bedre, havde balkon lige ud til gaden og med udsigt til Middelhavet, når man drejede hovedet til højre.
Byen er ikke noget at skrive hjem om – bortset fra den gamle bydel, som ligger højt til tops. Her kan man komme op tre måder: På gå-ben, med en elevator, der er hugget ind i det bjerg by-delenen ligger på eller med bus. Vi valgte den sidste løsning.

Som overalt i Italien: Til en kirke hører der også et meget højt tårn, ligesom her ved Alta Cattedrale Sestriere. Foto©JørgenKoefoed.
Som i Gudhjem vandrer man rundt i stejle gader. I Alta Cattedrale Sestriere kom vi uforvarende til at opleve en indvielse af den nyrenoverede kirke. Et usædvanligt katolsk rum uden nogen som helst udsmykning. Man kunne bare se, at hele det store og meget højloftede rum var blevet spulet rent. Ikke mindre end 35 hvidklædte præster deltog i seancen + os fra Gudhjem og fire andre.
Vi så ikke noget til James Price, som ellers har fortalt til Billed-Bladet, at han foretrækker at gøre sine madindkøb i denne by, frem for i Menton, hvor han lige som sine berømte forældre også har anskaffet sig en lejlighed med udsigt. Så vidt vides, har Zahrtmann ikke været i denne by.
BY NUMMER 2: SAN MARGHERITA

Terrassen til værelset på ‘Il Maestrale’ fejlede ikke noget. Om dagen flot sol, om natten styrtregn, torden og et enkelt lyn efterfulgt af hagl på størrelse med bordtennisbolde. Foto©JørgenKoefoed.

San Margherita er næsten lige så hyggelig som Portofino – blot noget billigere. Her på Café Tortuga ved havnekajen følger der ni forskellige fingerbidder til en Birra Spina [fadøl] til 55 kroner. Spiser du det hele, kan du spare middagen. Foto©JørgenKoefoed.

Kig lige på denne bygning på Piazza Goffredo Mameli i San Margherita. En række af vinduerne eksisterer ikke – de er malet på muren. Det gælder mange af bygningerne i byen. En del af pynten er malet, men man opdager det først, når man sætter en finger på. Så godt er det udført. Foto©JørgenKoefoed.
Vi nåede byen med tog, som ligger på samme halvø som Portofino. Vi indlogerede os hos en privat person, som udlejer tre værelser med eget bad og egen stor terrasse med udsigt over byens tage og bjergene i baggrunden. Det hedde Il Maestrale til 800 kr. pr. nat. Det hele nyt og meget flot.

Kristian Zahrtmanns maleri MIT FROKOSTBORD I PORTOFINO, som ejes af Ribe Museum. Foto©JørgenKoefoed.

Udsigten fra kirken Chiesa Parrochiale San Martino, som dannede baggrund for Zahrtmanns maleri. Mellem de to bygninger, kan man se den patio [de tre hvide søjler], hvor han dels indtog sine måltider og dels malede det berømte billede fra. Foto©JørgenKoefoed.
Zahrtmann har boet her adskillige gange. Det fremgår dels af Rakel Haslund-Gjerrilds roman ADAM I PARADIS fra 2021 om maleren og især også fra Din Bloggers yndlingsmaleri MIT FROKOSTBORD I PORTOFINO.
Det lykkedes at lokalisere dét hus, hvor Zahrtmann boede med tilhørende patio, hvor han spiste sine sikkert udmærkede frokoster. Udsigten er til en større plads med kirken CHIESA PARROCHE’ALE SAN MARTINO helt oppe i baggrunden. Jeg fik hjælp af en kunsthandler i nærheden. Han kendte hverken Zahrtmann eller hans maleri, men kunne stadfæste kirken.
Man forstår til fulde, at Rønne-drengen var betaget af byen, som helt sikkert den gang var nogenlunde tom for turister.
SERIEN FORTSÆTTER 6. august med byerne: Lucca og Bagni di Lucca.
HVEM VAR KRISTIAN ZAHRTMANN?
I bogen ’KRISTIAN ZAHRTMANN og Det Mystiske Bryllup i Pistoja’ skriver Mogens Lau under rubrikken ’En konservativ avantgardist’ om maleren: ”Tidens enfant terrible og en paradoksmager er han blevet kaldt, og da han til tider anvendte næsten svulstige virkemidler i form af broderede stoffer og alskens prægtige klædedraget som udgangspunkt for sine eksperimenter med farve og stoflighed kan det være vanskeligt at finde nogle af hans billeder egentlige harmoniske; men man skal måske tage hans udsagn om, at han i alt elskede den beherskede disharmoni som andet, og mere end en provokation. ”Koleriske”, kaldte en samtidig kritiker hans farvestærke malerier”.