PÅ SPORET EFTER KRISTIAN ZAHRTMANN [2:6]: IN COGNITO I LUCCA

AT OPSØGE nogen af de steder, hvor den kendte Rønne-dreng – maleren Kristian Zahrtmann – slog sine folder og malede i Italien blev udgangspunktet for Din Blogger og hans hustru – Gudhjems Portrætmaler Lisa Høyrup – sommerudflugt til Norditalien:

VIDERE TIL LUCCA

I Lucca er der er masser af steder, hvor man kan få slukket sin tørst efter væske eller promiller. Foto©JørgenKoefoed.

FRA PORTOFINO og San Margherita fortsatte turen med tog til LUCCA. En vidunderlig by med den berømte ovale plads, ANFITEATRO, der er formet som et amfiteater omkranset hele vejen rundt af de smukkeste bygninger. Det er her man drikker sin morgenkaffe, mens man føler sig en af Sankt Rafaels engle.
Kristian Zahrtmann har selvfølgelig også været i byen. Det fremgår dels af et brev til hans mor fra 1882, hvor han fortæller om sine besøg i Pisa, Pistoia, Lucca og Prato.
Men han kom der også omkring 30 år efter.

NEJ TAK TIL FØDSELSDAGSFEST
Da han ikke magtede at blive fejret på sin 70 års dag, rejste han alene til Italien i midten af marts måned i 1913. Han gemte sig i Lucca efter at have besøgt Pistoia, hvor han havde været henne og kigge på kirken San Pietro, som danner bagtæppe for hans berømte ‘Det mystiske bryllup i Pistoia’. Det blev hans sidste udlandsrejse.

Hjemme i Danmark var der mange, der ville fejre og hylde ham som landets fremmeste kunstner.
Ekstra Bladet skriver 31. marts 1913: ”Hvor er Zahrtmann?” Ingen ved det, heller ikke hans husholderske, som blot fortæller: ”Hr. Zahrtmann er i dag ingen steder.”

Omkring hans runde dag skriver aviserne om hans store indsats, som underviser på Kunstnernes Studieskoler 1885-1908, hvor hans afdeling var kendt som ’Zahrtsmanns Skole’. Lokalet er faktisk afbildet på et par malerier, som hænger på Bornholms Kunstmuseum. Zahrtmanns afgørende indflydelse på oprettelsen af Den Frie Udstilling i 1891 blev også fremhævet. Det blev nemlig det første permanente udstillingssted i opposition til Det Kongelige Danske Kunstakademi og deres udskældte censurerede forårsudstilling.
Zahrtmann brugte altså Lucca som skjulested. Så vidt vides malede Zahrtmann ingen motiver fra byen.

PRAGTFULDE LUCCA

Der er masser af grønt oven på Luccas ringmur, men også på siderne trænger det grønne sig frem. Foto©JørgenKoefoed.

Mens man spadserer rundt om byen oppe på ringmuren dukker smukke huse og haver op. Hvem ville ikke gerne bo dette magiske sted? Foto©JørgenKoefoed.

Lucca omkranses af en meget stor og meget solid bymur. Den er så bred, at den både kan rumme kørende biler og gående turister. Turen hele vejen rundt er på fire kilometer, og er selvfølgelig et must, når man besøger byen.

Din Blogger og hustru havde dagen forinden bestilt værelse via boooking.com på BB Tusscany. En gammel beboelsesejendom med en stor, mørk opgang med trapper af sten. Øverst oppe lå værelserne. Vi betalte lidt extra for at få værelse 4. Det lignede en lille lejlighed med entré og badeværelse. Det store sove- og opholdsrum var udstyret med to smukke Van Gogh-malerier. De var ikke signeret, så måske var det blot kopier … men alligevel. Det store vindue vendte ud mod byens tage; det hele placeret i masser af grønt med en vidunderlig stilhed.

Gammeldags hygge på værelse 4 i BB Al Tuscany. Det er Gudhjems Portrætmaler i den store seng. Foto©JørgenKoefoed.

Der er van Goghs ‘Iriser’ på væggen på værelse 4. Normalt hænger maleriet på Van Gogh Museum i Amsterdam. Foto©JørgenKoefoed.

Endnu en van Gogh: ‘Selvportræt med grå filthat’ fra 1887. Åbenbart også udlånt fra van Gogh Museum. Foto©JørgenKoefoed.

Man kan få godt at spise på Anti Locanda dell’Angelo, men også på Ristorante All’Olivo … og sikkert også flere andre steder. Min gastronomiske kusine Susanne Koefoed fra Rørvig var tilfældigvis også i byen. Hun spiste på sidstnævnte restaurant. Her fik hun simpelthen et fremragende måltid, så stedet er hermed stærkt anbefalet.

Hos Osteria Tosca kan man muligvis også få en ‘doggybag’, men meget vigtigere er en ‘winebag’ – selv om det vist er sjældent, at man ikke tømmer flasken på spisestedet, men det kan jo ske. Foto©JørgenKoefoed.

Lucca er en gammel og meget hyggelig by, men det afholder ikke disse fire gutter fra ‘Generation Sex’, at levere hård rock ved Lucca Sommer Festival 4. juli. Foto©JørgenKoefoed.

VIDERE TIL BAGNI DI LUCCA
Vi tog toget til Bagni di Lucca. Det tog kun en halv times tid. Men det er bedre at tage bussen, der afgår fra stationen. Problemet er nemlig, at Bagni-stationen ligger omkring 4 km fra byen. Ja, der går en bus fra stationen, men det er forholdsvis sjældent. Da vi ringede til taxa-manden, der reklamerede på et stort, gult skilt, kunne han blot fortælle, at han ikke kunne hente os. Selvfølgelig kunne han ikke det. Det var midt i søndagsfrokosten.

Togstationen i Bagni di Lucca var lukket ned permanent. Det eneste der var at kigge på var dette flotte natursyn. Foto©JørgenKoefoed.

En venlig dame anbefalede os, at gå den halve kilometer op til nærmeste café. Her var de så flinke, at køre os direkte til Villa Lucchesi. En smuk og velholdt gammel villa midt på hovedgaden. Vi fik husets smukkeste og største værelse: CROWN. Husets værtinde Irina var overmåde sød og venlig. Der var en lille, hyggelige have, hvor vi slappede af en times tid med bare ben i shorts.

Byens bedste BB: Villa Lucchesi på Viale Rom 24. Foto©JørgenKoefoed.

Til Villa Lucchesi hører der også en hyggelige have til. Foto©JørgenKoefoed.

Morgenmadsstuen er lille, men udstyret med smukke ting, fx denne rokoko-skænk, som morgenbuffeten blev serveret på.Foto©JørgenKoefoed.

Men ikke alt er gammelt i Villa Lucchesi: En plasticstol fra Kartel. Foto©JørgenKoefoed.

Byen er droslet meget ned siden et af verdens ældste kasinoer åbnede i 1938. Det var her at rouletten for første gang så dagens lys.

Så kan en indgangsdør vist ikke gøres smukkere. Set på hovedgaden i Bagni di Lucca. Foto©JørgenKoefoed.

Der er mange klippevægge i Bagni di Lucca og flere af dem, bliver brugt til plakater. Men plakatophængeren har flere gange været fedtet med klisteret. Det rettede Din Blogger op på. Fotos©JørgenKoefoed.

Floden Lima løber parallelt med byens lange hovedgade. og, ja … Lisa Høyrup måtte konstatere, at der også var vand fra oven. Foto©JørgenKoefoed.

Der er børn og dermed en skole i Bagni di Lucca, og her har pigerne fletninger og bære korte skørter. Hvor er det dog skønt! Foto©JørgenKoefoed.

Så sandt, så sandt … her på det udmærkede spisested Antico del Sonno, hvor vi blandt andet fik serveret  bjørnekød på polentabrød. Foto©JørgenKoefoed.

I forne tider kom alle her, der var noget ved musikken. Blandt andet Napoleons mor, Madame Mère. Mange af byens store villaer og palæer stammer fra slutningen af 1700-tallet, hvor byen var en af Europas mest eftertragtede kursteder for de allermest velbjærgede – især engelske rigmænd. Kurbadet eksisterer endnu, men ellers er byen ikke længere den store turist-magnet.

Tilbage af storhedstiden er der det meget store og pompøse spisested CIRCOLO DEI FORESTIERI. Maden er enkel, men fremragende. Nok derfor at man skal bestille plads i god tid for overhovedet at få et bord. Det lykkedes til en frokost, hvor den blandt andet stod på gastro-chokket Penne Bolognese. Den havde smagen fra den gang verden ikke var gået af lave … aaaaaah, man var i den syvende himmel!

ADVARSEL: Husk at stemple dine togbilletter inden du stiger ombord. Ingen fortæller dig det, og når kontrolløren tjekker din billetter vanker der en bøde på 60 euro pr. billet. Den gode mand forbarmede sig dog over os, og vi slap med 2 x 5 euro. Siden formidlede jeg min viden til andre turister. De var meget glade for oplysningen. Men kunne den, der sælger billetter, ikke lige fortælle, at der skal stemples inden afgang?! Foto©JørgenKoefoed.

ET PAR DAGE EFTER gik turen videre til PISTOIA og BOLOGNA, som det vil fremgå af reportage nummer 3, som formentlig bringes 14. august.

HVEM VAR KRISTIAN ZAHRTMANN?
Hel præcist Peder Henrik Christian Zarhtmann.
Født 31. marts 1843 i Rønne og opvokset her.
Død 22. juni 1917 på Frederiksberg.
Uddannet på Kunstakademiet i København 1864 –1868.
En af initiativtagerne til Kunstnernes Studieskole, der blev stiftet i 1882, hvor han selv begyndte at undervise i 1885. Han var således mentor for en række betydende generationer i dansk kunst. Først omkring fynboerne som fx Peter Hansen, Johannes Larsen, Sigurd Swane og Frits Syberg og senere den unge generation, der blev til Bornholmermalerne: Karl Isakson, Edward Weie, Olaf Rude med flere.
Opholdte sig næsten hver sommer gennem mange år i den lille by Civita d’Antino øst for Rom, men rejste også i andre egne af Italien og var i årene omkring 1900 flere gange i Portofino syd for Genova.

I bogen ’KRISTIAN ZAHRTMANN og Det Mystiske Bryllup i Pistoja’ skriver vores egen kunst-professor Mogens Lau under rubrikken ’En konservativ avantgardist’ om maleren: ”Tidens enfant terrible og en paradoksmager er han blevet kaldt, og da han til tider anvendte næsten svulstige virkemidler i form af broderede stoffer og alskens prægtige klædedraget som udgangspunkt for sine eksperimenter med farve og stoflighed kan det være vanskeligt at finde nogle af hans billeder egentlige harmoniske; men man skal måske tage hans udsagn om, at han i alt elskede den beherskede disharmoni som andet, og mere end en provokation. ”Koleriske”, kaldte en samtidig kritiker hans farvestærke malerier”.