PARIS [106]: DAGGRYET EFTER NATTEN

MIN JUNG-YEON: Blæsten synger over bakken · 25×39,5 cm · Indian blæk og acryl på papir · 2020. Foto©ThierryEstrade/GalerieMariaLund.

HELDIGE DIG: DU ER INVITERET til fernisage i Paris i morgen torsdag 12. marts. Men spørgsmålet er, om du overhovedet tør at opholde dig i byen. I skrivende stund er 1.219 blevet smittet i Frankrig med Covid-19, men Macron holder stadig grænserne åbne for dig, hvis du ellers ikke er flygtning eller migrant.

Lige meget hvad, så åbner Galerie Maria Lund sine døre i morgen for MIN JUNG-YEON. Hun er født i 1979 i Gwangju i Sydkorea og voksede op på landet i den sydlige del.

Lige fra hun var ganske lille begyndte hun at observere og fordybe sig i den omkringliggende natur. I 1997 flyttede hun til Seoul for at studere kunst på Hongik Universitet.

Efter studierne følte hun, at hun var nødt til at begynde at tænke på en anden måde. Derfor tog hun til Paris, hvor hun begyndte på École Nationale Supérieure des Beaux-Arts under den 67-årige professor Jean Michel Alberola, som oprindelig kommer fra Algeriet.

Hun sluttede sin uddannelse i 2006 og har siden boet i Frankrig. Men hun kreerer stadig sine værker ud fra de oplevelser, hun havde som barn i Sydkorea suppleret med de følelser og oplevelser, hun har modtaget i Frankrig.

MIN JUNG-YEON: Nopsae · 110 x 105 cm ·  Indian blæk og acryl på papir · 2020. Foto:ThierryEstrade /GaleriMariaLund.

FAKTA

MIN JUNG–YEON
L’aube après la nuit  [Daggryet efter Natten]
Tegninger
Fernisage torsdag 12. marts 17:00 – 20:00
Herefter åben til 9. maj 2020
Lukket søndage og mandage.

Galerie Maria Lund
48, rue de Turenne
75003 Paris
Mobil 33 (0)1 42 76 00 33
galerie@marialund.com
www.marialund.com

MIN JUNG-YEON: Svært at accepterer virkeligheden · Indian blæk og acryl på papir ·  40,4 x 32,5 cm · 2020. Foto©ThierryEstrade/GalerieMariaLund.