Sørme om ikke Eiffeltårnet har overlevet Corona-krisen. Foto©JørgenKoefoed.

I TO ÅR HAR PARIS været lukket. Det var noget med en smitsom virus. Men nu er byen atter åben.

Hvad gør man så, når man fra Aeroport Charles de Gaulle tager RER-toget ind til byen, og 45 minutter efter stiger op fra RER-station PORT ROYALE og står midt i det myldrende kryds mellem Boulevard du Montparnasse, Boulevard de Port-Royal og Avenue de l’Observatoire. Man suger luft ind over det storslåede syn af Pariser-trafik. Sådan skal det være!

Så går vi ind på det legendariske spise-og- drikkested: La Closerie des Lilas. Foto©JørgenKoefoed.

Turens først måltid: Franske kartofler og grønne oliven nydt med en gul Richard. Foto©JørgenKoefoed.

Så triller man sin kuffert over Boulevard Saint-Michel og dykker ind i det hæderkronede LA CLOSERIE DES LILAS og direkte ind i deres amerikanerbar. Tager plads i det fjerneste hjørne ved det lille runde bord mellem SARTRE-BEAUVOIRs stambord til højre og MAN RAYs stambord til venstre … og bestiller en Richard. Tager en slurk af den sødlige drik, lukker øjnene og siger aaaah … man ER tilbage i Paris!

Om aftenen spiser man ikke længere sin første og sidste middag i Closeriets bar-restaurant. Den blev ødelagt for nogle år siden, da nye ejere slog det intime meget aflange og smalle spiselokale sammen med det delvise udendørs spise-ryge-lokale. Som jeg sagde til servitricen, da jeg kom ind og så ødelæggelsen: ”Mon Dieu … l’intimité est perdu!”

Café La Rotonde lige ved Place Picasso midt på Montpanasse. Foto©JørgenKoefoed.

Når forret og hovedret er konsumeret med lidt rødvin, kræver maven også en dessert! Foto©JørgenKoefoed.

Den ser ikke stor ud på billedet, men i virkelighedens verden tårner den sig op som et Eiffeltårn: Vacherin med is og marengs. Foto©JørgenKoefoed.

Om aftenen spises første og sidste aften så fremover på den lige så legendariske LA RONTONDE, længere nede af boulevarden. Her er altid stuvende fuldt i det rødplyssede lokale lige ved RODINs berømte statue af BALZAC. I de gode, gamle dage stødte man på blandt andet PICASSO og MODIGLIANI, der ofte her fægtede med kniv og gaffel. Sidstnævnte spiste sikkert gratis, da det store lokale var fyldt med hans portrætter af almindelige mennesker. De hænger her stadig .. men af økonomiske årsager som kopier. Der spises godt. Retterne er store, men er du stadig sulten efter fiskesuppen og lammet med kartoffelmos, så slut af med en VACHERIN til 14 euro … så er du med garanti mere end mæt og må formentlig hjælpes op af den røde plyssofa af det venlige personale.

Temperaturen er ikke som i gamle dage – hvor alt jo var bedre. 13 grader med lidt småregn. Men vi er i Paris … så pyt med pytterne!