NÆSTEN ET UFATTELIG KUNSTVÆRK

DU KENDER sikkert ikke hans navn. Han hedder Ron Mueck, født i Australien 1958 og flyttede til Storbritannien otte år efter. Her bor han nu på en meget lille ø, hvor han skaber sine kolossale værker. Blandt andet BOY, som du måske har set på Aros Kunstmuseum i Aarhus. Det er en nøjagtig gengivelse af en dreng kun iført shorts siddende på hug. Skulpturen er 4,5 meter høj og vejer en halv ton. Ron skabte ham i 1999 efter otte måneds arbejde. Den vakte behørig opsigt, da den blev vist i London i 2000 og på Biennalen i Venedig året efter. I konkurrence med andre museer i Europa fik Aros lov at købe denne livagtige skulptur.

Nu udstiller Ron indtil 5. november på Fondation Cartier med tre skulpturer og en kæmpe installation. BABY er nok den, der får gæsterne til at snappe efter vejret. Hun er netop kommet ud af moders mave, navnestrengen er netop klippet over, og der ligger hun og prøver at få øjne. Ud over at skulpturen fuldstændig ligner en nyfødt i allermindste-mindste detalje – så er hun omkring fire meter lang. Det er simpelthen overvældende.

Det store rum er fyldt med op med et hundrede kridhvide menneskekranier – også i overstørrelse. MASS hedder den. Også lidt af en øjenåbner i en tid, hvor krige efterhånden blusser op over alt og skaber massedød.

En tredje skulptur DOGS møder du i et temmelig mørkt rum. Tre mørkegrå, glubske hunde tre meter høje stirrer på dig – den ene ligner én, der lige om lidt springer mod dig … og æder dig med hud og hår. Skræmmende!

Ron Muecks kunstværker sparker røv! De er vilde, voldsomme … og dybt fascinerende.

TO GIGANTER

DU KENDER I HVERT FALD den ene af disse to kunst-koryfæer. Han er spanier og slog sig senere ned i Paris. Han hedder Pablo Picasso. Den anden er en dame. Hun er amerikaner og slog sig også ned i byernes by. Hun hedder Gertrude Stein. De hørt begge med til den absolutte inderkreds af fremtrædende kultur-pinger i kunst-mekkaet Paris i starten af 1900-tallet. Han blev født i 1874 og døde som 91-årig. Hun blev født i 1874 og døde 74 år gammel på et hospital i Paris.

Hun var forfatter og var mødested og inspirator for kredsen af de mange kunstnere, der søgte til Paris på det tidspunkt. Hun er blevet kaldt ’Vores alles Mor’. Kunstnerne flokkedes om hende, dels fordi hun havde penge og altid diskede op med både tørt og vådt. Måske især det sidste. Det var på den tid, hvor Picasso og hans ven Brague blev trætte af den traditionelle kunst og begyndte at eksperimenterer med kubismen. Det kom der mange sjove og mange meget anderledes portrætter ud af.

Det er en omfangsrig udstilling, som Musée Luxembourg har stillet på benene. Her er nemlig også værker af dem, der fulgte efter, fx Robert Rauschenberg, Andy Warhol og ikke mindst Nam June Paik’s opsigtsvækkende portræt af Gertrude fra 1990, hvor hun fremstår i nederdel udstyret med små tv-skærme som hoved, mave og ben med en strøm af billeder. Armene er to store grammofon-tragte, som blev brugt på de første plade-afspillere. Skulpturen fortæller historien om, hvor vigtig hun var som datidens, men også eftertidens inspirator. Udstillingen er åben indtil 28. januar 2024.

MEGET ANDERLEDES FOTOGRAFIER

På fransk ‘Épreuves de la Matiére’ , som måske kan oversættes til ‘Efterprøving af materialet’. Udstillingen er netop åbnet på Bibliothèque Nationale de France site François-Mitterand. Det store ‘nye’ kæmpeblibliotek, som den forhenværende meget kulturelle franske præsident fik stablet på benene inden sin død i 1996. Det blev til et stort rektangulært stykke natur fragtet ned fra Nordfrankrig omkranset af fire højhuse i glas, der var vinklet, så de efter arkitektens udsagn ville ligne fire åbne bøger. Det er svært at se, men arkitektpoesi er jo desværre altid bedre end arkitekturen. Glashusene skulle være transperante og næsten usynlige, men arkitekten havde glemt, at der skulle være bøger i de gennemsigtige højhuse, og at bøger helst ikke må udsættes for sollyn. Så blev det hele ikke så usynligt mere, da glashusene blev udstyret med spånplader på alle etager … og bøgerne senere blev flyttet ned i kælderen. Det går sikkert også sådan, når og hvis Bornholms Kunstmuseum får bygget James Carpenters ødelæggende glas-tilbygning.

Men der er flere udstillinger i biblioteket. Denne her er international. Det er 40 fotografer fra store dele af verden, der har testet deres materiale fra forne tider. En af dem er den danske kunstfotograf Nicolai Howalt. Han udstillede også hos Holkahesten i år og har fornylig overtaget sin afdøde mors sommerhus i Melsted.

Det er en udstilling for viderekommende. Den går ikke rent ind på lystavlen. De fleste fotografier forestiller ikke noget, men er mere foto-abstraktioner af forskellige materialer. Meget fransk – måske al for fransk! Den har åben til 4. februar 2024.

HAUT ART – HØJ KUNST

DET 13. ARRONDISSEMENT  har Mitterands bibliotek. Det har også Gobelin-fabrikkerne, som blandt andet har vævet de 17 store gobeliner, som Bjørn Nørgaard er kunstneren bag. Det var et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, der forærede dem til Dronningen på hendes 50 års fødselsdag. Gobelinerne hænger i Riddersalen på Christiansborg Slot. Men arrondissementet rummer også det berømte universitetshospital Pitié Salpêtrière, som 31. august 1997 kl. 02:09 modtog Lady Di dødelig kvæstet. Og sidst men ikke mindst er det også her, at Europas største kineser-kvarter befinder sig. Det er ikke noget smukt arrondissement, da en lang række skyskabere nogen på op til 30 etager eller mere er skudt op overalt. For at bøde på uhyrlighederne, er husene blevet forsynet med en række meget langstrakte gavlmalerier. Fotos©JørgenKoefoed.