PARIS NU [74] – NEGERTJENERE, NYE TRÆER, EN VÅD KRYDDER OG HUNDE-TYSK

SVENSKE TILSTANDE i BYERNES BY

Debatten bølger her i LE PARISIEN fra i onsdags. Nicolas Bonnet-Oulaldj, der er præsident for ‘Communiste-Front-de-gauche’ mener, billedet skal gemmes væk på et museum. Der er al for meget nazistisk højredrejning i Europa til, at det kan blive hængende i det åbne rum. Modsat mener Michel Sidhom sammen med over 300 underskrivere, at det skal restaureres og blive, hvor det er, som et kultur-minde. Foto©JørgenKoefoed.

SVENSKERNE BRYDER sig ikke om, at der engang fandtes negerslaver [hvem gør for øvrigt det?] Derfor rydder de op overalt. Billeder af negre og ord som ‘Negerkonge’ udraderes. Men derfor har der jo alligevel været negerslaver til. Nu er de svenske tilstande nået verdens største kulturby. På en husfacade på den berømte Place de la Contrescarpe i 5. arrondissement, har der i over 200 år hængt et meget fint maleri malet på en træplade. Senere er det blevet beskyttet mod hærværk af plexi-glas.  Det reklamerede den gang for en af de første chokoladefabrikker og chokoladerier i Frankrig: AU NEGRE JOYEUX [Hos De Glade Negre].  Det viser Zamor, der var tjener hos en Madame du Barry, mens han skænker hende en kop varm chokolade. Fabrikken lukkede i 2012 og er blevet erstattet af et lille supermarked. Netop nu er der ballade, får jeg at vide gennem en sms fra en internationalt orienteret Gudhjem-bo. Visse kulturforstyrrede franskmænd tilhørende kommunistiske fraktioner [med svenske aner?] vil have billedet fjernet, og sat på museum. En sort må ikke servere for en hvid. Derfor er der blevet smidt maling op på det antikke billede. Meningerne er stærkt delte i Paris. Men hvis skiltet fra 1812 bliver fjernet fra huset, må konsekvensen blive, at negre som er ansat som tjenere på restauranter og cafeer fremover kun må servere for sorte og ikke for hvide. Det vil betyde masse-abejdsløshed blandt sorte tjenere i Paris og i resten af Frankrig. Fotos©JørgenKoefoed.

MERE GRØNT ÆDER MERE CO2

I 2014 proklamerede bystyret i Paris, at man ville gå i gang med at genplante de udgåede træer langs boulevarderne – samt nyplante flere CO2-ædende gevækster rundt i hele byen. Målet blev sat til 100.000 stk. alt i alt. Det er mange og tager lang tid.Man er stadig i fuld gang med ny- og gen-plantning af udgåede træer og dem beder man borgerne om at passe på: ‘Nul affald og nul hunde-efterladenskaber omkring træet, som nu er blevet forsynet med en krans af vilde urter, så jorden omkring træet ikke bliver tiltrampet. På den måde infiltreres luft og vand lettere i jorden, hvilket sikrer bedre helbred af træet’ fortæller bystyret og slutter af med: ’Tak fordi du respekterer dette skrøbelige rum’. Dejligt at man i Paris har indset, at jo flere træer desto mindre CO2-udslip til atmosfæren. Det har et flertal i Bornholms Kommunalbestyrelse ikke fundet ud af endnu. De har uden blusel nikket ja til fældning af et meget stort, CO2-slugende lindetræ i en rundkørsel ved Rønne. Ja, selv Enhedslisten synes, at træet skal vige til fordel for noget hjerteløst kunst … så står Verden sgu ikke længere! Foto©JørgenKoefoed.

TABT VANILLE-IS PÅ BRØD

DIN BLOGGER SPISER ALTID dessert efter en middag. Normalt står den på Ile Flottante [Prins Henriks yndlingsdessert], Glace Madame [is med mere] eller Crême Brulée [budding], men da jeg i sidste uge spiste frokost på LE LITHOGRAPHE på Boulevard Raspail stødte jeg på denne her: ‘Perdu Pain Glace Vanille’. Direkte oversat: ‘Tabt brød vanilleis’. Det lød så underligt, at jeg bestilte desserten. Nu gav navnet mening: En kugle vanille-is var placeret [tabt] oven på en slags overkydder, der var lettere ristet, men også lidt svampet. Det så skørt ud, men smagte faktisk ikke så tosset endda. Foto©JørgenKoefoed.

I PARIS FORETRÆKKER HUNDENE DET PÅ TYSK

PARISERNE ELSKER DERES HUNDE. De tager dem sågar med ud og spise, hvor de ofte får lov til at sidde med til bords. De må dog ikke komme med ind og købe baguettes, beufs eller foie gras, så her har alle forretninger opsat installationer til fastholdelse, så de firbende ikke spæner, mens mor fouragerer. Det nye er, at nu foretrækker hundene, at det gøres på tysk. Er der noget at sige til, at tysk export er i stadig stigning?! Foto©JørgenKoefoed.