POLITIKERNE VIL IKKE LÆNGERE HAVE, AT DU VED, HVAD DE LAVER AF GALE STREGER

Justitsminister Erik Ninn-Hansen ankommer til Kejsergade i København K for at inspicere Forsvarets Efterretningstjenestes hemmelige aflytningscentral. Den blev fortrinsvis brugt til aflytning af udenlandske ambassaders telekommunikation. Statsministeren og udenrigsministeren påstod, at have været holdt i uvidenhed. Der blev forsøgt beslaglæggelse over for de aviser, der havde afsløret centralen, ligesom der rejstes tiltale mod de ansvarshavende redaktører. Det blev dog kun til beskedne bøder. Det var WikiLeaks før WikiLeaks. Dette foregik i 1969 - 17 år før Ninn-Hansen gav prssen bedre adgang til ministerielle papirer. Foto: Jørgen Koefoed.

DE MUSLIMSKE LANDE bryder sig ikke om ytringsfrihed. De har fx forsøgt at indføre visse bestemmelse i FN omkring omtale af religioner. De kan heller ikke li’, at befolkningerne i deres lande siger, hvad de mener om magthaverne eller landets love og religion.

De bryder sig heller ikke om, nogen taler nedsættende om deres religion eller gør grin med eller afbilleder Profeten – fred være med ham.

Kort sagt, hvis muslimer har lyst til at ytre sig, må de nøjes med at brænde en ambassade af eller hælde en spand kamellort i hovedet på de vantro – forstået som alle dem, der tror på noget andet end dem selv.

Men er det egentlig meget bedre i den vestlige verden? Noget bedre er det jo nok … men alligevel. Et eller andet er ved at udvikle sig i den forkerte retning.

Se nu til Viktor Orbán. Ungarns regeringsleder og formand for partiet Fidesz. Han har netop kreeret en ny lov om pressefrihed, som handler om at begrænse mediernes ytringsfrihed. Et nyt medieråd – befolket af vennerne – kan nu gribe ind over for alle medier, som skriver, siger eller viser noget, der ikke passer magthaverne. De kan straffes med bøder eller med lukninger. Ungarn har som bekendt netop overtaget formandsskabet i EU, så det er jo en herlig kransekagefigur alle vi EU-borgere, har fået her.

Men er det egentlig meget bedre i Danmark?

Jyllands-Posten tillod sig 30. september 2005, at bringe tolv tegninger, som ikke gjorde grin med Muhammed, men bare viste ham i forskellige situationer. Blandt andet forestillede en af tegningerne en skoledreng ved navn Muhammed – det hedder alle muslimer til mellemnavn – der på tavlen på arabisk havde skrevet: ’Jyllands-Posten er nogle reaktionære svin’.  Det har udløst terror-trusler lige siden!

Man skulle have troet, at alle mediefolk i Danmark havde bifaldet avisens ret til at bringe disse tegninger, som en lakmusprøve på selvcensuren blandt bladtegnerne i Danmark. Men landet blev delt midt over. 50% mente, at det burde Jyllands-Posten ikke have gjort. Kritikernes bannerfører var Politikens Tøger Seidenfaden.

Men også danske politikere kunne godt tænke sig, at indskrænke pressens magt. Det sker i disse uger, hvor Folketinget er ved at behandle et forslag til en ny offenlighedslov. Her går det især ud på, at borgeres og journalisters ret til aktindsigt indskrænkes. Således skal det ikke længere være muligt, at få indsigt i det, der kaldes ministerbetjening.

Det vil sige at al den korrespondance, der finder sted mellem et ministeriums embedsmænd og dets minister bliver lukket land for offentligheden.

Forklaringen på denne beskæring af pressefriheden begrunder Venstre med, at tiden er løbet fra den lov, som den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen fik vedtaget 10. december 1985. Man mener, at det vil hæmme embedsmænds kreative udfoldelser, når de skal komme med ideer til nye love eller ændringer af bestående. Sjovt nok, har dét ikke været et problem i hvert fald de sidste 20 år.

Årsagen er selvfølgelig ligetil. Som alle andre steder i verden ønsker man også i Danmark at beskære offentlighedens mulighed for at følge med i, hvad der foregår inden for murene. Af samme årsag gav det genlyd overalt i magtens korridorer, da WikiLeaks begyndte at offentliggøre såkaldt hemmelige indberetninger fra de amerikanske ambassadører til det hjemlige magt-parnas. Det var uhørt og især aldeles pinligt, når offentligheden pludselig kunne få indblik i magtmenneskers til tider primitive skriblerier.

Det gav offentligheden et herligt indblik i DET LUKKEDE KREDSLØB’s julelege. Det kan vi faktisk slet ikke få nok af. Selv om den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var rystet i sin grundvold og mente, det var skadeligt for verdensfreden. Mon ikke bare det var fordi, han blev skidebange for, at der også skulle dukke hemmelige dokumenter op om hans egen tid som udenrigsminister?

Jeg håber at den nye offentlighedslov bliver skudt til hjørne og senere skrottet, som det den er: LUSKERI.

Sammen med at lov nr. 572 trådte i kraft, skrev Ninn-Hansen en vejledning, som er ret opsigtvækkende, når man tænker på, hvem der stod bag:

’Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgernes og pressens mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige  forvaltning. Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning…’.

Folketinget har nu åbenbart skiftet mening. Der skal lukkes ned for indsigten og interessen. Så håber de folkevalgte på, at der også bliver lukket ned for alle de skandalesager, som er blevet rullet frem på avisernes forsider de sidste par år.

Så hvis loven bliver vedtaget kommer den nye vejledning fra Lars Barfoed til se således ud:

’Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre, at borgerne og pressen ikke får mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning…’.

Tak for kaffe, siger jeg bare!