I EFTERÅRET 1939 krævede Sovjetunionen, at nabolandet Finland skulle acceptere, at deres fælles grænse blev flyttet 25 km mod vest – altså ind i Finland. Årsagen var, at russerne mente, at Leningrad lå for tæt på grænsen, hvis Tyskland skulle finde på at angribe gennem Finland.

Det sagde Finland pænt NEJ, TAK til.

Men russerne tager som bekendt ikke et NEJ for et nej. Så de igangsatte deres kendte trick: En False Flag-aktion.

Sovjetisk artilleri beskød et område nær den russiske grænseby Maila, og hævdede efterfølgende, at det var finnerne, som nu havde angrebet deres land.

DEN FINSKE VINTERKRIG

Russerne ville have en undskyldning og krævede atter en 25 kilometers flytning af den 1.340 km lange grænse [=33.500 km2 af landet – Danmark = 43.000 km2]]. Det nægtede Finland naturligvis – og så blev russerne meget sure. Så sure at de 30. november 1939 gik ind i Finland med 600.000 mand. Helsinki blev ramt af bomber og inden længe indsatte russerne en marionetregering i byen Terijoki og gav området navnet ’Den Finske Demokratiske Republik’.

Noget lignende har man vist hørt om i forbindelse med russernes indtog i Ukraine i 2014!

Nu var det finnernes tur til at blive sure. De gik i kødet på den russiske overmagt med deres 180.00 lille hær.

Lige som med Ukraine, viste det sig, at Goliath ikke hele tiden er den stærkeste. Finnerne kunne ganske vist til sidst ikke klare overmagten, selv om de var super-seje med deres ’Motti-taktik’. Den gik ud på, at små grupper af soldater på ski og klædt i hvidt camouflagetøj udnyttede deres lokalkendskab til at afskære de russiske styrker og nedkæmpe dem. Temperaturen på det tidspunkt var omkring minus 20 grader.

De russiske tropper var også ved denne lejlighed dårligt trænet. Desuden optrådte de i mørke uniformer, som gjorde soldaterne til tydelige skydeskiver for de finske snigskytter. Det siges, at en korporal ved navn Simo Häyhä er den mest effektive snigskytte i militærhistorien. Han nedlagde ikke mindre end 542 russere.

Selv om Den Røde Hær var total udmattet og Stalin havde mistet modet, kom det til sidst alligevel til en krigsafslutning 13. marts 1940. Dels fordi Sverige pressede på for at få afsluttet krigen tæt på deres land, og dels fordi finnerne var udgået for krudt og kugler.

Som i den nuværende krig med Ukraine, havde den sovjetiske hær også her lidt enorme tab. Som en russisk general udtalte: ”Vi har vundet tilstrækkeligt med land til at kunne begrave vore døde”.

Finland måtte afgive omkring 10 procent af deres områder op mod den russiske grænse. 12 procent af den finske befolkning mistede deres hjem.

FORTSÆTTELSESKRIGEN

Krigen blev genoptaget 25. juni 1941 og varede frem til 19. september 1944. Den endte med russisk sejr, hvor Finland måtte afstå Det Karelske Næs og andre områder. Fredsaftalen i Moskva blev således et chok for finnerne, som mistede en femtedel af deres industri og lidt over en tiendedel af deres landbrugsland.

Hvis Finland på dét tidspunkt havde fået støtte fra de vestlige land – som Ukraine får nu – var Den Røde Hær blevet total udslettet.

PS: Finland er i år netop begyndt at opføre et hegn langs grænsen til Rusland. Det starter med tre km ved byen Imatra. Det bliver tre meter højt med pigtråd på toppen. Grænsen mellem de to lande består hovedsaglig af et 10 meter bredt bælte, hvor skoven er fældet og kun med træstubbe i terrænet. Grænsen bliver overvågnet med kameraer og andet elektronik.

VIL IND I VARMEN

Er der noget at sige til, at Finland lige siden har være hunderædde for deres ondsindede nabo. I dag er de finnere, der bor tæt på grænsen, bevæbnet til tænderne og afholder jævnlige forsvarsøvelser. Man er i den grad klar, hvis Putin får Ukraine ned med nakken – og formentlig vil følge op på Stalins udvidelsesdrømme.

” Jeg tror ikke, at Rusland kan vinde denne krig. De har allerede tabt den”. Sådan udtalte den franske geopolitolog Dominique Moïsi i Kristeligt Dagblad tilbage i maj sidste år. Man må håbe, han har ret, selv om han mener, at krigen blev en realitet ”i kraft af Ruslands opfattelse af Europa som en svag spiller, men især Ruslands opfattelse af USA som en tilbagetrukket stormagt”. Putin så det i Syrien. Han så det, da han besatte Krim, og han blev yderligere bekræftet, da amerikanerne på ydmygende vis trak sig ud af Afghanistan.

Men heldigvis har Putin taget fejl.

EU og Storbritannien med USA i spidsen har hvæsset deres knive, og giver nu Ukraine den støtte, som Finland manglede så fatalt. Men tiden var en anden. Putins tidligere tvillingebror Adolf Hitler havde af uforståelige grunde fået lov til at opruste i stor skala til trods for, at Versaillesfreden efter Første Verdenskrig havde dikteret det modsatte. Men sådan er det, når en modpart viser svaghed.

England og Frankrig ville ikke i krig igen efter 1918, derfor lukkede de øjnene for Hitlers krigsforberedelser. Det samme skete om Ukraine for 1 år siden, men også længe før. Nato, som skal forestille at være en forsvarsalliance, var faldet i søvn under devisen ’aldrig mere krig’ og havde brugt alle kanon-pengene til noget andet. Præsident Trump sparkede kraftigt til den slumrende organisation. Det hjalp lidt, men det var faktisk Putin selv, der for alvor fik sparket de europæiske lande ud af sovesofaen.

Nu har Putin så uforvarende flækket et hvepsebo. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Ét hvepsestik tager ikke livet af én, men det kan tusind!

I al sin himmelråbende enkelhed skyldes ’miseren’ med Ukraine formentlig Putins besættelse af, at få en åndelig revanche for ydmygelsen af Sovjetunionen, da de hele ramlede i slutningen af 1991.

UKRAINE KAN KUN VINDE, HVIS VESTEN HJÆLPER
Hvis du ønsker at støtte Ukraine, donerer du penge til Den Danske Ukraine Komite. MobilPay: 924 084 eller bankoverførsel 0542-0000 66 86 33 . Pengene overføres til Den Ukrainske Nationalbank, som er sikret i Den Tyske Nationalbank. Pengene går til våben og sikkerhedsudstyr. Intet beløb er for småt – eller for stort! Indtil nu er der overført 59.000.000 kroner.