RAPPORT 5 FRA BLOGGENS REJSENDE STRINGER – UTROLIG UDVIKLING

Her i telt nummer 206 på Urban Camper Hostel tilbragte Deres stringer både jul og nytår. Foto©PrebenNyborgMadsen.

HVEM HAVDE DRØMT om at jeg skulle gennem jul og nytår siddende i et telt på Nørrebro i København? Jeg, der traditionen tro, havde billet til Tenerife!

Men sådan blev det. Nu stod teltet ganske vist indendørs som et nyt hostel-koncept, men alligevel lidt af en overrumplende udvikling i skyggen af covid-19. Jeg kunne bare ikke nå frem til Tenerife – og var i stedet heldig at komme til København fra stop-over i London.

Ja, så skal 2021-kalenderen ellers fyldes med eventyr. Eller hvad? Jeg tør kun tage en dag af gangen, men har dog lagt mig nogenlunde fast på at fejre min fødselsdag i Istanbul den 8. marts.

Hver fødselsdag fejrer jeg på nye destinationer. Det har de seneste tre år været Kiev, Chisinau (Moldova) og Prag. Nu vil jeg gerne opleve Tyrkiet og har sat to måneder af til det.

Som nomade går rejsen hele tiden videre. Men i disse tider er planlægning en umulig ting, så jeg flakker omkring på hostels i København indtil mere normal tilstande indtræffer.

Min julemenu? Grillkylling med en god flaske rødvin. Og nytåret blev til en boblevin med sardiner i kølvandet.

HUSK ­– jeg vender tilbage med nye rejse-rapporter, når bare tingene bliver normale igen.

En juleøl sendte drømmene mod Tenerife. Her ville jeg under normale omstændigheder have fejret julen. Foto©PrebenNyborgMadsen.

En smøg og en kop kaffe. Så er dagen startet i typisk dansk december-vejr. Foto©PrebenNyborgMadsen.

Nyt koncept: At lave telte om til hotel-værelser. Der er plads til fire i hver telt. Før coronaen lukkede Danmark var her stuvende fuldt. Godt 120 kroner med morgenmad. Et kup i København. Foto©PrebenNyborgMadsen.

Rapport 1
SLUT-PRUT MED JAMMER VED JAMMERBUGTEN
5. oktober 2020

Rapport 2
JEG FANDT INGEN HJEMLØSE I BULGARIEN
26. oktober 29020

Rapport 3:
PLUDSELIG KOM TERROREN TIL ØSTRIG
5. december 2020

Rapport 4:
BLIVER DET EN GLÆDELIG JUL?
15. december 2020