Verdens katolske navle: Peterskirken siden 18. november 1626. Foto©JørgenKoefoed.

FEM DAGE I DEN EVIGE STAD bør være en menneske-ret – og i hvert fald mindst fem gange i ens liv. Det er bare noget Din Blogger siger – men der er sikkert en del, der vil give mig ret … ikke mindst de mange kändisser fra nær og fjern, der besøger byen.

FØRSTE DAG

TRANSPORTEN TIL BYEN

HVIS DU TAGER flyet til fx Fiumcino skal du jo videre ind til byen. Der er forskellige måder. Der er en lufthavnsbus og et tog. Begge kører til Stazzione Termini. Det er det billigste. Tager du en taxa koster den normalt 50 €, men på grund af trafikken sættes taxameteret ofte til, og så kan det koste noget mere. Du kan også bestille en limousine, der kører dig til adressen. Det koster officielt 70 €. Men den gode løsning til en fornuftig penge er at tage en shuttlebus. Den tager otte passagerer ad gangen, og hver person betaler 20€. Du skal højst vente en halv time på at komme af sted, og du bliver kørt til din adresse. Det var, hvad Din Blogger og Gudhjems Portrætmaler gjorde.

HOS DE RIGE

Her boede vi. Piazza dell’Oro er så lille, at den ikke er angivet på kortet, men ligger tæt på broen over Tibern til turistmagneten Castel St. Angelo. Foto©JørgenKoefoed.

Vi boede på Piazza dell’Oro – Guldpladsen. Det er en lille trekantet brostensbelagt plads lige op og ned af den imposante Basilica di San Giovanni Battista dei Fiorentini. Navnet antyder, at det er området, hvor de rige fiorentinerne fra Firenze boede i det gamle Rom. Via Giulia går fra pladsen og lige ud til Ponte Sisto, som fører over til Trastevere. I gaden boede de allerrigeste blandt andet Medici’erne – den mest magtfulde og indflydelsesrige familie i Middelalderen [1000-1536] og Renæssancen [1536-1660].

DEN GODE FROKOST

Hovedretten var den normalt meget eksklusive og dyre  Pighvar eller som italienerne så muntert kalder en Rombo. Foto©JørgenKoefoed.

Fruen foretrak Profiteroles med masser af chokoladesovs frem for Camponeschi’s yderst velsmagende Vanille- og Chokoladeis. Foto©JørgenKoefoed.

NÅR MAN ANKOMMER til byen lidt over et om eftermiddagen, kan man sagtens nå en gedigen frokost. Vi styrede direkte mod den elegante Piazza Farnese med nabo-pladsen Campo dei Fiori, som modsat er styrtet direkte ned i turisthelvedet. I midten af 1990’erne var der kun én forretning i hver side af pladsen: Ristorante Carbonara mod vest, en lille café mod syd, et konditori mod øst og en lille kælderrestaurant mod nord. Nu er pladsen et ragnarok af billige restauranter, som man ikke skal røre med en ildtang. På Farnese-pladsen ligger der én restaurant. Den ligger til venstre, når man kommer ind på pladsen, og er for tiden hel skjult af indhegningen af pladsens eneste springvand, der er under renovation. Et par af bordene på Ristorante Camponeschi var optaget af en stor familie, som fejerede en datters konfirmation, så der var gang i den. Maden var mere end god – ikke mindst isen som var helt i top – ligesom deres egen hvidvin ’Vetus Camponeschi’ til 28€ ikke at forglemme!

BØFFELOSTE MED MERE

Der var to meget store serveringer med alskens grønt og bøffeloste til bordets trio – måske extra meget fordi kokken Flora Veronicas mor var iblandt. Foto©JørgenKoefoed.

OM AFTEN mødtes vi med Bente Willumsgaard. Hun har ferielejlighed ved campingpladsen i Melsted og nok så vigtigt arbejder hendes datter Flora Veronica som kok på det lille Trattoria Ruma i Via di Parione . Det er en vegetar-resturant, hvor de også sælger hjemmelavet is og bøffeloste … det hele hjemmelavet fra ejerens egen bøffel-farm uden for Rom. Apropos Flora åbner hun formentlig i 14 dage sin egen pop-up-restaurant på Restaurant Vinøst i Svaneke til sommer.

ANDEN DAG

TEMPELPLADSEN

EFTER FORGÆVES AT HAVE jagtet en sommerhabit til Din Blogger i stormagasinet Riencente endte vi på Piazza della Rotonda – den, hvor Pantheon ligger så smukt siden år 120. Osteria Da Fortunata ligger i den vestlige side af pladsen, og kan bespises, selv om pladsen også har udviklet sig til et turisthelvede. Desværre var også her springvandet pakket ind i et kæmpestort plankeværk. Det gjorde, at udsigten til det gamle romerske tempel blev skjult, så vi smuttede rundt om hjørnet til Ristorante Antico Capranica og fik lidt ok Ravioli med nogle lidt kedelige sløsede tjenere.

HER BLEV CÆSAR MYRDET

Eva Ravnbøl anbefaler i sin bog Osteria Costanza, men det kunne den slet ikke leve op til 24 år efter. Den oprindelige køkkenchef må været gået på pension. Foto@JørgenKoefoed.

DIN BLOGGERS plastic-datter Camilla fra Egeby på Bornholm ankom denne aften meget sent til byen. Derfor havde jeg bestilt bord på Osteria Costanza på Piazza Paradiso, som har åbent køkken til 23:30. Den er anbefalet af Eva Ravnbøl i hendes resto- og kogebog ’Romerske Restauranter / Romerske Retter’, som hun lavede sammen med fotografen og Rom-elskeren Søren Rud i 2000: ”Costanza er indrettet i en bygning, der stammer fra år 61 før vores tidsregning. Restauranten er et lillebitte hjørne af det, der engang var Pompeijus Teatret med plads til over 20.000 tilskuere … ejeren Parida Di Giovanni er meget stolt over sit sted og vover blandt andet den påstand, at selveste Julius Cæsar blev myrdet herinde!” Maden var ringe og tjeneren var sur. Spaghettien var ikke kogt nok – den var for ukogt og måtte en tur tilbage til køkkenet. Chokolade-moussen var tør og trist. Men det spændende hvælvede lokale var måske besøget værd.

Udsigten fra et af lejlighedens tre soveværelser. Foto©JørgenKoefoed.

BAGEFTER GIK VI HJEM ad Corso Vittorio Emanuele til ’vores’ 260 m2 store lejlighed med de fire soveværelser med tilhørende bad og toilet!

Forsættelse følger … i løbet af juni måned.