SÅ KOM HAVNEPORTEN PÅ PLADS – SÅDAN DA

Gudhjem Havnekor måtte flytte ind und taget ved billetkontoret, da en kæmpekran med diverse følgebiler fra Nakskov Kran Udlejning blokerede hele Peterspladsen. Havneporten skulle tilbage, hvor den hørte hjemme. Den dingler i baggrunden. Foto©JørgenKoefoed.

Mens ERTHOLM gled ud af havnen, gled den reparerede havneport ned i sit leje. Foto©JørgenKoefoed.

Klokken 10:41 var havneporten helt nede op på plads … men noget er galt. Foto©JørgenKoefoed.

Der hives og slides, men porten kan ikke komme rigtig på plads. Foto©JørgenKoefoed.

En dykker bliver forsynet med en hammer og en nedstryger. Noget skal saves bort. Foto©JørgenKoefoed.

HAVNEPORTEN I GUDHJEM er så endelig kommet på plads igen efter 76 dage på land – omend med noget besvær. Da porten var sat på plads var klokken blevet 10:41. Men noget var galt. Skinnen på havbunden havde en eller anden knast, der var for høj, så en dykker måtte ned med en nedstryger. Inden da skulle porten op igen og drejes væk, så dykkeren ikke kunne risiskere, at få den i hovedet, hvis kæden knak. Det tog sin tid.

Så blev den 19 tons tunge port hejst ned igen og kom atter på plads. Men man have ikke taget højde for, at porten stak 20 cm højere op, på grund af at skinnen på havbunden var lagt oven på den gamle skinnes cement. Den gamle skinne lå nede i cementen, den nye ovenpå.

Nu var gode råd dyre. Hvordan sulle man få porten trukket ind, når de to store støttebjælker ind i molen var i vejen?

Der var kun ét at gøre: Fjerne de to bjælker, der normalt holder porten på plads. En mand med en stor forhammer slog løs de træklodser, der lå mellem bjælkerne og portrenden, mens en anden skar bjælkerne løs fra fra jerndrager, der holder dem fast til granitvæggen.

Da det var gjort, trak kranen STOREBROR porten ind i sit leje, så den hydrauliske stang, der kører porten frem og tilbage kunne forbindes med porten. Det lykkedes. Så manglede der bare den øverste styrestang, som skulle manøvreres sættes på plads.

Klokken 11:09 må porten trækkes op igen. Foto©JørgenKoefoed.

Så kom porten på plads for anden gang. Klokken er 12:05. Foto©JørgenKoefoed.

De to bjælker, der holder havneporten på plads, når den er trukket ind, må fjernes. De blokerer indgangen, da havneporten er blevet højere. Foto©JørgenKoefoed.

Bjælkerne er blevet løsnet fra granitvæggen, så porten kan trækkes ind. Foto©JørgenKoefoed.

Så er det lige før, at hydraulik-stangens øje får kontakt med portens. Foto©JørgenKoefoed.

Canapéer, champagne og arbejdere indtager Provianten. Foto©JørgenKoefoed.

Da klokken slog 13:00 standsede al arbejde. Bornholms havnekoordinator Jacob Jensen havde nemlig bestilt champagne og canapér på Provianten til 100 mennesker. Åbenbart en celeber begivenhed at havneporten var blevet repareret. Lad os ikke håbe at Ældresagen får nys om denne extravagance midt i en sparetid med vådservietter og andre nedskæringer for de ‘overflødige’ bornholmere.

Ifølge Jacob Jensen kommer projektet til at koste 750.000 kommunale kroner. Hertil kommer så opsætning af nye bjælker.

Læs Bloggen om optagningen af havneporten:

STOREBROR BESØGER GUDHJEM 8. februar 2018.

Der var en Guds velsignelse af maskiner og biler på Gudhjem Havn denne dag. Sørme også en lift, så Murer-Jan kunne komme op og rense tagrender og tjekke tag hos Iskagemanden. Foto©JørgenKoefoed.