SCALA GUDHJEM I NOVEMBER: DA OSAGE-FOLKET VAR VERDENS RIGESTE – PRISVINDENDE TYSK DRAMA – KÆRLIGHEDSHISTORIE FRA MAROKKO – RIDLEY SCOTTS NAPOLEON – SKIBSFORLIS I HIRTSHALS – OG KONCERT MED STEFFEN BRANDT OG STINE PILGAARD … SES VI?!
FRA NOVEMBER vises filmene i weekenden kl. 16:15 – og som sædvanlig er de danske film textet fra søndag til onsdag.
AFDELING Q PÅ BORNHOLM
I STARTEN AF september 2022 var et større filmhold fra Nordisk Film på optagelse på Bornholm. Optagelserne startede med en begravelsesscene på Gudhjem gamle kirkegård. Det var ikke en skuespiller, der var hyret til at foretage seancen, men derimod vores egen præst Tina Ravnsbjerg Damholt.Det drejede sig om den sjette filmatisering af Jussi Adler Olsens ti romaner. Denne gang DEN GRÆNSELØSE i serien om Afdeling Q. De forrige var ’Journal 64’, ’Flaskepost fra P’, ’Fasandræberne’, Kvinde i buret’ og ’Marco Effekten’.
Nu er filmen færdigklippet og klar til premiere. Det sker desværre over to omgange.
Det viser sig, at det åbenbart er streamingstjenesten Netflix, der har har finansieret filmen. Derfor holder de tv-premiere på deres kanal 1. november. Filmen når først biograferne 1. februar. Om den bliver vist i Scala Gudhjem til februar tvivler biografens formand Tonny Nybirk på. Han mener, at 98% af alle bornholmere abonnerer på Netflix, og at ’Den Grænseløse’ til den tid vil være udspillet. På landsplan har 51% af de danske husstande i år købt sig adgang til Netflix mod 58% sidste år.