SOM DET KAN SIGES [103]: OM FRIHEDEN, HADEMAILS … OG OM TOTAL UNDERTRYKKELSE

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den mexicanske forfatter og diplomat og nobelpris-modtager i litteratur Octavio Paz [1914-1998]: Friheden er ikke en filosofi, ja den er end ikke en idé. Den er en bevægelse i bevidstheden, som i et lynglimt af et øjeblik får os til at udtale ét af to enstavelsesord: JA eller NEJ. Det er i dette lynglimt, at menneskets modsigelsesfulde natur finder sit sandeste udtryk.

Kommentarer fra ukendte mænd i Inger Støjbergs inbox på Facebook ifølge biografien INGER – DER HVOR HUN KOMMER FRA af B.T.-journalisterne Martin Hjort og Andreas Karker: Fuck din lille luder mor jeg dræber dig hvis jeg møder dig so! Fuck dig din lille beskidte usle luder. Jeg knepper din mor i røven. Din lille gris. Din skinke hoved hva så skal du ik stramme din mors kusse også. Hvis du var den eneste på Jorden ville jeg ik knalde med dig fucking grim frejner menneske rød som en skinke grim som din mor lugter garanteret også af lort føj dansker svin. Racister racister du tror du er så sej alle muslimer hader dig 50 procent dansker hader dig kun dine grise venner er med dig fordi i har tilfælles jeres grise. Skrid gider ik bruge tid på en svin som Dig hundehoved.

Latima fortæller i sin bog MIT STJÅLNE ANSIGT om, da koran-fixerede talebanere strømmede ind i Afghanistan fra Pakistan i 1994 og gennem 7 år besatte en række store byer bla. Kabul, hvor de især indførte en massiv og 100% total undertrykkelse af kvinder: Lidt længere fremme møder vi fire kvinder. Pludselig bremser en sort firehjulstrækker op ved siden af dem med en hvinende lyd. Nogle talebanere springer ud fra deres sæder, svingende med deres kabler som piske, og uden et ord, uden nogen forklaring, giver sig til at piske løs på kvinderne, som ellers er skjult under deres chaderier. De skriger, men ingen kommer dem til undsætning. Så løber de for at slippe væk, men de bliver forfulgt og uophørligt slået. Jeg ser blod dryppe ned på deres sko … de blev slået fordi de gik med hvide sko. Det er det talebanske flags farve. Kvinder har ikke lov til at gå klædt i hvidt. Det betyder, at de tramper på flaget! Når far går ud, eller venner kommer på besøg hos ham, fortæller de ikke andet end afskyelige og frastødende mareridtsscener. Hvordan kan man tillade, at en kvinde får fingrene klippet af midt på gaden, fordi hun har neglelak på?