SOM DET KAN SIGES [107]: OM IDIOTER, GLEMSEL … OG OM AUSCHWITZS UHYRLIGHEDER
MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Apropos kunstig intelligens kom det gode hovede Albert Einstein med denne udtalelse allerede i 1940: Jeg frygter den dag, hvor teknologien overgår vores menneskelige interaktion. Verden vil da få en generation af idioter.
Holocaust-overleveren Henry Appel fra Auschwitz, hvor over 1 million mennesker blev myrdet, i følge Peter Langwithz Smiths bogværk DØDENS BOLIG: Der er kun én ting, der er værre end Auschwitz. Det er, verden glemmer, at det fandtes.
Et vidne fra Auschwitz, der så en græsk kvinde, der druknede i lejrens latrin ifølge Peter Langwithz Smiths bogværk DØDENS BOLIG: Jeg ser stadig hendes mørkhårede hoved over latrinen. Med sin små sarte fingre forsøgte hun krampagtigt at holde fast i den glatte redningskrans […] Der kom ingen hjælp. Til gengæld kom der en sjofel SS-mand, der ligegyldigt betragtede pigen fortvivlede anstrengelser og begyndte at grine. Så skubbede han langsomt, stille og roligt med skoen pigens fingre fra brættet, og den lille sank ned i den ækle grød.