SOM DET KAN SIGES [108]: OM RYNKER OG TYKKE LÅR, RELIGIØSITET … OG OM INTEGRATION

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Kunstneren Chimi Changa på en af sine værker set i galleriet på Brøddegade i Gudhjem: Der er ingen rynker; kun dårligt lys. Der er ingen tykke lår; kun forkerte vinkler. Der er ingen kedelige dage; kun for lidt champagne.

Multikunstneren Jørgen Leth til Kristeligt Dagblads Daniel Øhrstrøm i forbindelse med sin nyeste digtsamling ’Det bliver væk’: Men jeg kunne godt tænke mig at være troende, og når jeg siger det sådan, er det, fordi jeg ikke er det. Og jeg ville ønske, at troen bare kom til mig.

Lektor i statskundskab Jens Peter Thomsen fra Aarhus Universitet, der forsker i spændinger mellem etniske grupper, til Kristeligt Dagblads Britta Søndergaard: Roepolakker, svenskere, kartoffeltyskere og jøder. Det er blot et udpluk af de indvandrergrupper, der de seneste 150 år gradvist er gledet ind i det danske samfund. Men intet tyder på, at muslimske Muhammed i løbet af få generationer integreres kulturelt i Danmark. Tværtimod er det multikulturelle samfund en realitet, og selv om danskere og indvandrere på mange måder fungerer udmærket sammen på arbejdspladsen, så lever de i høj grad adskilt i privatsfæren.