SOM DET KAN SIGES [112]: OM ÅNDER OG VREDE … OG OM VELFÆRD

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Det filosofiske verdensnavn, den 97-årige Charles Taylor, til Kristeligt Dagblads Tyskland-korrespondent Bjørg Tulinius: Hvor det i dag er muligt for mange mennesker at leve i universet uden at have referencer til det transcendente, som Gud eller i form af gode og onde ånder. Noget, mennesket ellers tidligere havde en umiddelbar sensibilitet omkring. Og min pointe er, at vi på den måde har indsnævret vores verden. Jeg tror, der gemmer sig mange interessante opdagelser omkring, hvad det vil sige at være menneske i vores verden, hvis vi i stedet for at gør grin med for eksempel oprindelige folk, undersøgte deres meget stærke fornemmelser for særligt spirituelle steder samt deres måde at leve på.

Det filosofiske verdensnavn, den 97-årige Charles Taylor til Kristeligt Dagblads Tyskland-korrespondent Bjørg Tulinius: Mange af dem der stemte på Trump, tror ikke nødvendigvis på, at han kan skaffe dem et job. De er bare vrede. Og det mest slående eksempel er nok De Gule Veste i Frankrig. De er slet ikke interesserede i løsninger, men udtrykker også deres vrede. Deres fortvivlelse berører mig dybt, og der har i den grad været en afvisning eller manglende anerkendelse af de oplevelser, mange mennesker har haft, for eksempel i Europa, efter finanskrisen i 2008.

Historikeren Henrik Jensen i Jyllands-Posten om forslaget til oprettelsen af et slags sundhedspoliti: Er der ikke grænser for, hvor meget velfærdsstat et samfund kan magte?