SOM DET KAN SIGES [119] OM AT REJSE, OM MOR … OG OM AT BLIVER DUMMERE


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Thomas Boberg i sin rejseroman AFRICANA: At rejse er naivt. At rejse er kynisk. At rejser er at lære. At rejse er at forsvinde. At rejse er en måde at dø på uden at dø. At rejse er at søge lykken. At rejse er det modsatte. At rejse er at vende tilbage. At rejse er en belastning for klimaet. At rejse er at miste sig selv og finde frem for senere at forstå, at blivende sted findes ikke. At rejse er at ødelægge den oprindelige drøm om at rejse. At rejse er at indse, at du aldrig når længere end der, hvor du er.

Radioværten og skuespilleren Hassan Preisler i sin klumme i Kristeligt Dagblad: Der findes kun tre typer mænd. Der er ham, der er vred på sin mor. Der er ham, som er bange for hende. Og så er det ham, som faktisk bare synes, hun er ret sød.

Kunstneren Bjørn Nørgaard til Politiken i forbindelse med, at mange af de klassiske dannelsesfag bliver minimeret på universiteterne: Vi har aldrig været rigere. Nu skal vi også være dummere.