SOM DET KAN SIGES [132] OM NATUREN, RO … OG OM TRAVLHED


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den tidligere miljøpolitiker og mangeårige SF’er Steen Gade på Kristeligt Dagblads Anders Reddder Nørgaards spørgsmål om, hvad der har bragt ham størst glæde i livet, udover familien: Naturen. Den har lige siden min opvækst betydet helt vildt meget for mig og er mit refugium … Naturen er det tætteste jeg kommer på et religiøst hus.

Forfatteren og psykoterapeuten Ilse Sand i interview med Kristeligt Dagblads Elisabeth Yskes: Hvis vi mennesker vil finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt i vores liv, kræver det, at vi stopper op. For først når vi får ro på og er til stede, kommer vi i tanke om, at vores tid på Jorden er begrænset.

Filosoffen Søren Kierkegaard [1813-1855]: Men af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.