SOM DET KAN SIGES [133] OM ØKONOMI, OM AT SLÅS … OG OM TIDENS DILEMMA


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den verdenskendte økonom John Maynard Keynes [1883-1946] var chefforhandler for den britiske delegation til fredskonferencen i Versailles, der markerede afslutningen på Første Verdenskrig. Under forhandlingerne skriver han sit opsigelsesbrev til den britiske regering på baggrund af de hårde og ydmygende fredsbetingelser, som han mener tyskerne blev stillet overfor: Hvis vi prøver at forarme Centraleuropa, vil hævnen næppe komme til at halte langt bagefter. Intet vil kunne forsinke en kraftig reaktion og en desperat revolution, hvorpå Tysklands tidligere forbrydelser vil blegne i sammenligning, og den vil ødelægge både sejrherrerne, hele civilisationen og de fremskridt, der er taget i vores generation.

Journalisten Douglas Reed, der kom til Berlin 1928 som engelsk korrespondent, i sin doku-bog GALSKABENS KAVALKADE, som udkom i 1938 i 19 oplag i Storbritannien og 4 oplag i Danmark: Det ligger i store Rigers Natur, at de forfalder og gaar under. Øjensynlig slaas Mennesker ikke for at forsvare Rigdom, Velstand og store Besiddelser. De slaas, når de ikke har alt dette.

Forfatteren Jesper Wung-Sung bag blandt andet ’En Anden Gren’ i interview med Kristeligt Dagblads Benedikte Christine Rasmussen på spørgsmålet: Hvad er tidens største etiske dilemma: Det er, at vi har indrettet en verden, hvor vi driver rovdrift på det grundlag, vi står på – nemlig Jorden. Jeg rejser flere gange om året til Manchester i England for at se fodbold. Af hensyn til klimaet burde jeg lade være med at rejse af sted for at se noget så meningsløst som en fodboldkamp, men fra det øjeblik, jeg smækker døren på min hjemadresse, og til jeg lukker mig ind igen, har jeg været med til at opretholde så mange menneskers hverdag, at det inden for vores system giver mening. Piccoloen på hotellet ville ikke ønske, at jeg lod være med at rejse. Heller ikke billetkontrolløren, taxichaufføren, stewardessen og opvaskeren på restauranten. Vi har skruet et system sammen, der eksisterer på forbrug, rejser, fysisk og økonomisk udveksling, og samtidig har klimaet bedst af, at vi ikke er aktive forbrugere. Det er tidens største etiske dilemma for os, der lever i den privilegerede del af verden.