SOM DET KAN SIGES [141] OM FAMILIEN, OM FÆLLESSKABET … OG OM STEDETS ÅND

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Forfatteren, psykologen og den tidligere internationale topmodel Renée Toft Simonsen i interview med Kristeligt Dagblads Else Marie Nygaard om familien: Det med at føle, at man tilhører en gruppe, og mærke den sikkerhed, det giver at være en del af en gruppe, er noget ur-agtigt. I en familie passer man på hinanden og er prisgivet hinanden, fordi man er født ind i den her gruppe, hvor vi har ansvar for hinanden.

Forfatteren og præsten Sørine Gotfredsen i sin klumme i Kristeligt Dagblad: ’Fællesskabet kan være ensrettende og klaustrofobisk’: Det, der foruroligede mig, når jeg som ung befandt mig meget i mit eget selskab, var ikke følelsen af at være alene. Det var visheden om, at den officielle idé om et vellykket menneskeliv dikterede noget anden. I dag vover mange teenagere end ikke at træde alene ind på en café af frygt for at ligne en, der er faldet ud af fællesskabet.

Rasmus Kolby Rahbek, senioranalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning om begrebet ’dannelse’ til journalist Daniel Øhrstrøm i Kristeligt Dagblad: …. i dag synes mange uddannelsesinstitutioner [modsat højskolerne. Red.] at have glemt denne forbindelse til ånden. Helt konkret kan det spores fysisk i den åndløshed, som ses i arkitekturen, fordi man glemmer vigtigheden af stedets ånd. Mange af disse nye, moderne bygninger, der huser samfundets fineste uddannelsesinstitutioner, virker underligt løsrevet i selve arkitekturen fra det, de burde være steder for.