SOM DET KAN SIGES [146] – OM KRIG, HAD … OG OM LIV ET EFTER DØDEN

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

79-årige Palle Kiær, der sammen med sine danske forældre var interneret i en japansk kz-lejr i tre-et-halvt-år fra 1942 til 1945 i interview med Kristeligt Dagblads Bjørg Tulinius: Jeg er nok en af de sidste overlevende fra dengang. Derfor føler jeg også, at jeg har et særligt ansvar og en pligt til at fortælle om, hvad der skete. Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at især de unge i dag får øjnene op for, hvor snydeheldige de er. De skal virkelig sætte pris på, at de vokser op i et samfund som det danske – og de skal forstå, at det ikke kommer af sig selv. Hvis ikke vi hele tiden minder hinanden om, hvad der skete dengang, glemmer vi også lettere, at det kan ske igen.

Stinne Skovbjerg i sin dagbog udgivet på forlaget Turbine med titlen ’til helvede med fortiden TEENAGEDAGBOGEN’: Det er ikke det, vi hader, men det vi elsker, der slår os ihjel!!!

Den kristne, homosexuelle kvindesagsforkæmper Hanna Ziadeh, der flygtede med sin familie fra Libanon og har boet i Danmark siden 1986, stifter af partiet Nyt Centrum-Venstre og tidligere formand for Integrationsrådet i Københavns Kommune i interview med Kristeligt Dagblads Jannie Iwankow Søgaard: Jeg frygter et liv efter døden – jeg håber virkelig ikke, at der er noget. Jeg vil ikke have mere med den her menneskerace at gør, som er så mudret til med frygt, angst og had. Jeg synes, jeg har fået rigeligt …. jeg synes, det er meget smerteligt at være et bevidst menneske.