SOM DET KAN SIGES [148] – OM AT FØLE SIG HJEMME, OM VERDEN … OG OM DØDEN


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Lucas, 2. klasse om ’Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger’ i bogen ’Små Visioner’ udgivet af Visions Media Gudhjem i forbindelse med Folkemødet 2017: Det er bare supervigtigt at føle sig hjemme, uanset hvor man er.

Evie, 2. klasse om ’UWC Danmark Unitede World Colleges’ i bogen ’Små Visioner’ udgivet af Visions Media Gudhjem i forbindelse med Folkemødet 2017: Jeg tror, man lærer meget om hele verden i den forening. Man kan godt få mange venner. Og måske bliver man forelsket. For eksempel mødte min far min mor i udlandet. Hun er fra England, og nu kan hun tale dansk.

Liva, 1. klasse om ’Kristelig Fagbevægelse’ i bogen ’Små Visioner’ udgivet af Visions Media Gudhjem i forbindelse med Folkemødet 2017: Alle dør jo på et tidspunkt. Så det er kun rimeligt, at man har det lidt sjovt, godt og dejligt indtil da.