SOM DET KAN SIGES [154] OM DYRE-ETIK, OM ALKOHOLISME … OG OM PARALLELSAMFUND

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Sognepræsten Sørine Gotfredsen citerer den islandske forfatter Ófeigur Sigurdsson i sin ’mediekommentar’ i Kristeligt Dagblad i forbindelse med aflivningen af mink: Jeg ser virussen som Guds sprog. Han forsvarer planeten, og det er den eneste måde for ham at få os til at lytte på og gennemgå, hvad vi har gjort, hvordan vi opfører os mod dyreriget og hele skabelsen. Det er hygiejnisk for vores moral.

Stylisten Bibbi Bergholt, der er alkoholiker, citerer sin kæreste fra USA i interview med Kristeligt Dagblads Britta Søndergaard: I Amerika siger vi: Det er ikke en skam at være alkoholiker. Det er en skam ikke at gøre noget ved det.

Sveriges sidste integrationsbetjent i Göteborg-forstaden Hjällbo, 63-årige Ulf Boström, til Kristeligt Dagblad om det voksende parallelsamfund i Sverige: Vi har kun ganske få år til at vende udviklingen.