SOM DET KAN SIGES [159] OM EN GAVE FRA EN DØD, OM KRITIK … OG OM MENNESKELIG LIDELSE


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den amerikanske forfatter med 19 bøger bag sig og spirituel lærer med kontakt til den åndelige verden, Sonia Choquette, i sin bog VEJEN HJEM, som handler om hendes tur ad Caminoen fra Saint Jean Pied-de-Port til Santiago de Compostela i forbindelse med hendes fars og brors død kombineret med en skilsmisse: Næste morgen var byen stadig stille, da jeg vågnede. Jeg tog et brusebad og begyndte at klæde mig på, da jeg lagde mærke til, at der lå en strålende blank amerikansk penny oven på mine vandrerhandsker af den slags, min far plejede at give mig som barn. Jeg hørte hans stemme: ”Husk, Sonia, vi stoler på Gud”. Jeg brast i gråd, fordi jeg vidste, at min far havde lagt mønten der, mens jeg sov.

Sonia Choquette trækker et kort fra en bunke skrevet af pilgrimme, der har gjort ophold i en lille hippie-café mellem Rabanal og Ponferrada. Kortets text er gengivet i hendes bog VEJEN HJEM: Vær ikke bange for andres kritik.

Sonia Choquette, da hun når til Cruze Ferro [Jernkorset] mellem Rabanal og Ponferrada, skriver hun i sin bog VEJEN HJEM: Da jeg nærmede mig korset, blev jeg overrasket over den enorme mængde små sten og amuletter, bønner og anmodninger, der lå i en dynge højt rundt omkring det. Det var surrealistisk at se alverdens bønner og lidelse symbolsk ladt tilbage i disse ofre. Der var fotografier, bamser, breve, små altre af opstablede sten, sko, rosenkranse og meget mere, og hver eneste genstand repræsenterede et menneskes hjertekval. Synet af det hele mindede mig om, hvor smertelig den menneskelige livserfaring er, og hvordan vi som mennesker ikke kan undgå denne lidelse. Der er ingen vej uden om menneskets lod. Vi kan kun leve den så tappert som muligt.