SOM DET KAN SIGES [164] OM DET OPDELTE ISRAEL, RIGSRETSSAGER … OG OM GUDSTJENESTER

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten, om at det kniber med næstekærligheden blandt israelske teenagere: Siden statens oprettelse har der eksisteret skel, nogle gange også fysiske, mellem Israels sekulære, ortodokse, nationalreligiøse og arabiske statsborgere. Kløften mellem de forskellige dele af befolkningen varer ved og bliver måske med tiden endnu dybere og hadefyldte.

Chefredaktør Eric Gujer, Neue Zürcher Zeitung, Schweiz, om burkaforbud: Islamisme udgør ingen abstrakt fare, men derimod en reel fare. Folk bliver myrdet og chikaneret i islamismens navn, og dens symbol er kvindernes fulde tilsløring, som derfor ikke har noget at gøre i et frit samfund. Tildækning af hele kroppen var aldrig en kodificeret del af islam, men derimod kun en sædvanlig praksis i specielle regioner, indtil fænomenet udviklede sig til at blive et symbol for den islamiske revolution. Derfor er niqab og burka ikke er religiøst, men derimod et politisk statement.

Professor i retshistorie og dr.phil. Ditlev Tamm i 75 års fødselsdagsomtale i Kristeligt Dagblad om rigsretssagen mod Inger Støjberg: Værdien af sådan en institution udvandes, hvis den gøres til hverdagskost eller bliver brugt, når der bliver begået mindre væsentlige fejl.