SOM DET KAN SIGES [165] OM ISLAMISK TILDÆKNING, OM DEN LILLE NAZI … OG OM AT LEVE EFTER SORG

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Chefredaktør Eric Gujer, Neue Zürcher Zeitung, Schweiz, om burkaforbud: Islamisme udgør ingen abstrakt fare, men derimod en reel fare. Folk bliver myrdet og chikaneret i islamismens navn, og dens symbol er kvindernes fulde tilsløring, som derfor ikke har noget at gøre i et frit samfund. Tildækning af hele kroppen var aldrig en kodificeret del af islam, men derimod kun en sædvanlig praksis i specielle regioner, indtil fænomenet udviklede sig til at blive et symbol for den islamiske revolution. Derfor er niqab og burka ikke er religiøst, men derimod et politisk statement.

Skuespilleren Dejan Cukic om vennen Casper Christensen i Martin Kongstads biografi CASPER: Casper er vanvittigt begavet og har læst alt. Jeg kalder ham den ’lille nazi’, fordi han har jo orden i sagerne og er ikke den, som kommer for sent, vel? Han kunne feste til klokken fire og stå op og arbejde klokken seks. Han har altid haft det sådan, og at han nu har åbnet for det spirituelle, har gjort ham til en vanvittig voldsom fætter, for den intelligens kombineret med Excel-ark, det kan noget.

Bornholmeren og naturmennesket Micahel Stoltze, der blandt har mistet sin tvillingebror og for nylig sin søn, til Kristeligt Dagblads Daniel Øhrstrøm: Forfatteren Carsten Jensen skriver om pligten til at leve efter en sorg eller en smerte. Og det, synes jeg, er meget fint. Man kan drukne sig i sorgen, men det bedste, man kan gøre for den, der er død, er at leve, hvis man kan.