SOM DET KAN SIGES [168] OM DØDEN OG AT ELSKE SINE FJENDER … OG OM SAMFUNDETS OMSORG

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Professoren, filosoffen, radioværten og forfatteren Svend Brinkmann i interview med Kristeligt Dagblads Else Marie Nygaard i forbindelse med sin nye bog MIT ÅR MED GUD: Sidst jeg tænkte på døden, var i morges, da jeg sad i bilen på vej til lufthavnen. Jeg tænkte, at det her kunne være sidste gang,  jeg tog hjemmefra. Jeg bilder mig ind, at det betyder, at jeg er mere omhyggelig med at kysse min kone farvel. Jeg er bange for døden. Jeg tror, livet slutter med døden, men det er ikke noget, jeg ved, og  jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det.

Professoren, filosoffen, radioværten og forfatteren Svend Brinkmann i interview med Kristeligt Dagblads Else Marie Nygaard: Hvis man sætter parentes om kristendommens overnaturlige elementer, står den vidunderlige undernaturlige fortælling tilbage, når Jesus siger, man skal elske sine fjender, vende den anden kind til og drage omsorg for de foragtede og udstødte. Man skal ikke gøre det rette for at få en præmie, men fordi det er det rette. Det er essensen i Jesu radikale lære om det ubetingede, som ingen af os kan leve op til, men som vi næppe heller kan leve uden.

Professoren, filosoffen, radioværten og forfatteren Svend Brinkmann i interview med Kristeligt Dagblads Else Marie Nygaard: Når jeg hører en ambulance, får jeg gåsehud. Ikke kun fordi jeg tænker på, at der venter et ulykkeligt menneske, som skal hentes og have hjælp, men fordi vi har et samfund, hvor vi passer på de svage.