SOM DET KAN SIGES [169] OM YTRINGSFRIHEDEN OG AT VÆRE DEN SAMME … OG OM MENINGEN MED LIVET

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den tyske professor og forfatter Gerd Schwerhoof i Kristeligt Dagblad i samtale med Heidi Dachs: Ytringsfriheden er altid i fare. Især skal vi være opmærksomme på faren ved selvcensur. I lande som Tyskland og Danmark har vi ganske vist stadig forholdsvis gode muligheder for at diskutere åbent, men når en journalist som den franske Caroline Fourest i bogen ÉLOGE DU BLASPHÈME [Hyldest til blasfemien] skriver, at hun i England ville blive hindret i at ytre kritik af islamiske forhold med den begyndelse, at hun som europæer ikke har ret til at udtale sig om muslimsk kultur, så er det naturligvis en dybt bekymrende udvikling, der bør bekæmpes.

Mormor Toot ti dage før sin død til barnebarnet Barack Obama et par uger inden han blev valgt til USAs 44. præsident i selvbiografien BARACK OBAMA – ET FORJÆTTET LAND: Jeg skal sige dig, Bar, at når man bliver gammel, føler man sig som den samme indeni. Man bliver holdt fanget inde i det her forbistrede hylster, der begynder at falde fra hinanden. Men det er stadigvæk dig. Forstår du, hvad jeg siger til dig?

Sognepræsten og litteraturhistorikeren Anders Thyrring Andersen i klummen ’relief’ i Kristeligt Dagblad under rubrikken: ’Livet bliver ikke som før corona – heldigvis’: Ønsker vi virkelig at få et liv tilbage, hvor en forlænget weekend i Barcelona nærmest er en menneskeret og en livsmening? Eller kunne krisen føre til en erkendelse af, at meningen ser anderledes ud?