SOM DET KAN SIGES [171] OM FORTIDEN, OM DEN NYE RELIGION OG MEDLØBERNE … OG OM BLIVE CANCELLED

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den 51-årige svenske forfatter Lena Andersson til Kristeligt Dagblads Johan Varning Bendtsen i forbindelse med hendes kærligt-kritiske Sverige-portræt i romanen DATTEREN, der udkom i Danmark i maj: Den fremherskende tankegang på vor tids politiske venstrefløj tager udgangspunkt i præcis samme menneskesyn som hos det svenske folkehjems grundlæggere i 1930’erne: Når bare vi gør os frie af fortiden og betragter verden som en konstruktion, så bliver alt muligt for menneskene. Så bliver vi i stand til at indtage rollen som altings skaber. Det er en både stærk, tillokkende og enormt farlig verdensanskuelse, som desværre stortrives i dagens Sverige.

Lena Anderson fortsætter: Vi skal tilbage til dannelsen og til at turde fordybe os, udforske og lade meninger brydes. Men den tilstand er vi meget langt fra i dagens Sverige, hvor identitetspolitikken er blevet en sekulær religion på linje med klimabevægelsen. Det er enten-eller. Der er ikke plads til refleksion og til at tvivle eller stille spørgsmål.

…. og Lena Anderson fortsætter: Der er begyndt at dukke lommer af modstand op, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Og ser du alene på de sidste fem års svenske debat, har MeeToo-, antiracisme- og transbevægelsen været enormt dominerende. Måske er det, fordi jeg er så kritisk, at jeg ser medløbere overalt. Men det gør jeg altså. En del kan givetvis forklares som fejhed, men man skal heller ikke undervurdere, at det koster at være i opposition. Ikke mindst i kulturverdenen, hvor jeg bevæger mig. Der er en udbredt frygt i kulturelle kredse, på forlagene og i de traditionelle medier for at komme til at stå på den forkerte side.

…. og Lena Anderson slutter: Inderst inde tror jeg jo på, at mennesket grundlæggende er fornuftigt. Men ser man mod USA, hvor man kan blive afskediget eller ’cancelled’ for ikke at være tilstrækkelig følgagtig over for bestemte ideer, så bliver man urolig. Besindelsens tid er betinget af, at dem, der har indflydelse og sætter dagsordenen, holder op med at frygte de aktivister, som skriger højest. Det er den eneste måde, medløberiet kan svækkes, og eftertanke vinde frem.